Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kulturskolens billedkunstelever udstiller på Kunstetagerne i Hobro

Hobro og omegn
Lørdag 14. maj 2022 kl. 19:00

Kulturskolens billedkunstelever udstiller på Kunstetagerne i Hobro
Værk udført af Kulturskolens billedkunstelev - kan opleves på udstillingen.


Af Lone K. Hansen

Kulturskolens billedkunstelever udstiller på Kunstetagerne i Hobro

Kunst og kunstoplevelser skal være for alle. Derfor har Kunstetagerne i Hobro igen i år indledt et samarbejde med Mariagerfjord Kulturskole om en udstilling med værker udført af unge billedkunstelever fra Kulturskolen. Værkerne tager udgangspunkt i temaet 'Hjem', og de udstilles på samme tid som en aktuel udstilling med værker af professionelle kunstnere.

"Det er med stor glæde og stolthed, at vi ser frem til at kunne vise de spændende værker, som kulturskolens elever har været travlt optaget af i dette forår. Alle 53 elever, fordelt på 6 hold i henholdsvis Arden, Hadsund, Hobro og Mariager, har arbejdet med temaet "Hjem". Hvad er et hjem? Det kan forstås og tolkes på mange måder, og det er der mange, forskellige og fantasifulde bud på" - fortæller Kulturskolens billedkunstunderviser Maria Leer.

I forbindelse med den kommende udstilling har mange af eleverne været på tur til Kunstetagerne for at se den aktuelle udstilling der: "Hjem i forandring," og her har de kunnet opleve andre aspekter af temaet.

"Det er noget helt specielt at få lov at udstille på et rigtigt kunstmuseum, så vi er rigtig glade for, at Kunstetagerne igen i år har åbnet dørene for Kulturskolens billedkunsthold. Endvidere giver det en ekstra dimension at samtlige billedkunstelever udstiller sammen - så kan man se, hvordan andre elever har grebet temaet an og udforske, hvor forskelligt vi hver især arbejder.

Noget andet ganske særligt er, at det for publikum på Kunstetagerne bliver muligt at se henholdsvis voksne, professionelles kunstneres og børn og unges værker, der alle, på samme tid, kredser om "hjem" som tema" - tilføjer Maria Leer.

Kunstforeningen vil have de unge ind på Kunstetagerne
Mariagerfjord Kunstforening har længe arbejdet på at få byens unge mennesker ind i Kunstetagerne, så de kunne forholde sig til den kunst, der er i de smukke lokaler, fortæller Birgitte Nissen, der er formand for Mariagerfjord Kunstforening.

"Vi har sendt undervisningsmateriale til skoler og gymnasium til de enkelte udstillinger i Kunstetagerne, og tilbud om omvisninger ved vor kunstneriske leder Anne Lie Stokbro, og nu begynder vi at se resultaterne.

Samarbejdet mellem Mariagerfjord Kulturskole for børn og unge med Maria Leer som billedkunstunderviser og Kunstetagernes kunstneriske leder Anne Lie Stokbro er blevet en succes. De sidste år har Kulturskolens billedkunstelever hvert år været på rundvisninger på årets forskellige udstillinger med Anne Lie Stokbro som formidler af kunsten.

Billedkunsteleverne har også i flere år holdt deres årlige fernisering i Kunstetagerne, med åbningstale, en drink og lidt spiseligt. Det er en stor glæde at se de unge kunstneres glæde og stolthed over egne værker, som vises frem for kammerater og familie.

Det er ikke kun Kulturskolens billedkunstelever, men også kommunens øvrige skoler, der kommer til omvisninger i Kunstetagerne. Anne Lie Stokbro har også fået samarbejde med Mariagerfjord Gymnasium, hvor de kunstinteresserede afgangselever netop har holdt fernisering med meget fine og forskellige kunstværker.

Herved håber vi, at kunst i Mariagerfjord Kommune ikke kun er for folk over 50 år, men for alle. Kunstetagerne skal være stedet, hvor alle går ind og ser på kunst, når de har tid og lyst. Et sted, hvor man i fred og ro kan fordybe sig kunst, undres over kunst eller bare vil nyde de smukke lokaler" - slutter Birgitte Nissen.

Mariagerfjord kulturskoleelever udstiller på Kunstetagerne på øverste etage fra d. 24.5. til d. 4.6. Der er fernisering d. 24.5. kl. 16 - 18 og alle er velkomne. De øvrige dage er der åbent i bibliotekets åbningstid.

Kulturskolen hjælper kunsten på vej
Kreativitet, leg og eksperimentering er en stor del af Kulturskolens billedkunstundervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i det niveau, eleven er på, og i løbet af sæsonen arbejder man med mange forskellige materialer og teknikker, bl.a. tegning, maleri, collage og skulptur. -Men det allervigtigste til billedkunst er at bruge fantasien og hinanden til at få gode idéer sammen med.

Udover udstillinger som denne på Kunstetagerne, kan der i løbet af et undervisningsår også være forældre-barn arrangementer, besøg på kunstmuseer og workshops med andre fag.

Billedkunstundervisningen på Mariagerfjord Kulturskole er for alle børn og unge, der har lyst til at være kreative, og tilmeldingen til næste sæson med opstart efter sommerferien er åben nu på www.mariagerfjordkulturskole.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev