Del på Facebook   Print siden

Kronprinsen satte Danmark i bevægelse

Mariagerfjord og omegn
Mandag 13. september 2021 kl. 10:00

Kronprinsen satte Danmark i bevægelse
Skelund var repræsenteret ved Årets Royal Run i Aalborg. Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Kronprinsen satte Danmark i bevægelse

Royal Run ’21 blev en kæmpe fest fyldt med royale highfives, masser af konge-kroner og store smil. De mange tusinde deltagere medvirkede til at gøre Royal Run til et af verdens største og festligste motionsevents.

Knap 79.000 glade og feststemte ansigter deltog søndag i Royal Run i Sønderjylland, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og på Bornholm.

Dagens hovedperson, H.K.H. Kronprinsen, afsluttede en lang dag i løbetøjet med at gennemføre ruten på 10 km. gennem gaderne i København og på Frederiksberg. Han kom ind i tiden 48 minutter og 51 sekunder og var ganske godt tilfreds:

"Alt under 50 minutter var godt for mig. Faktisk har mine ben det ret fornuftigt, der er ikke sten i dem, som der var for tre år siden", sagde kronprinsen efter løbeturen.

Han fortalte desuden, at han havde mødt et utal af "glade ansigter" dagen igennem - og at det var "en befrielse" endelig at kunne gennemføre et arrangement som Royal Run igen.

Bag Royal Run står Bevæg dig for livet, hvis vision er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Og her er der naturligt nok også begejstring at spore:

"Det har været en fantastisk dag, hvor danskere rundt i hele landet har deltaget i den største aktive folkefest til lands. Vi er meget stolte over at have formået at samle så mange danskere fra nær og fjern om glæden ved bevægelse,” siger administrerende direktør i DGI, og medlem af Royal Runs styregruppe, Jens Otto Størup.

Kronprinsen samler

En stor del af årsagen til, at det er lykkedes at få så mange danskere til at deltage i Royal Run, er uden tvivl kronprinsen:

”Det er uden tvivl kronprinsens fortjeneste, at vi nu kan se tilbage på en dag, hvor vi efter en ufrivillig pause igen har formået at få danskerne samlet om at bevæge sig. Kronprinsens glæde ved bevægelse smitter, og det er vores ambition at gribe den bold, han i dag har givet op, og fortsætte det gode arbejde med at få verdens mest idrætsaktive nation,” siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af styregruppen for Royal Run.

Tidligere på dagen bekræftede kronprinsen desuden, at Royal Run også er en realitet til næste år.

Nøgletal:

I alt 78.969 tilmeldte

Aalborg: 14.460 tilmeldte

Sønderjylland: 17.813 tilmeldte

Odense: 7.327

København/Frederikberg: 38.696

Rønne: 673

31 % af alle deltagere har angivet ved tilmelding, at det er første gang, de deltager ved et motionsløb.

195 Royal Side Runs har været afholdt af institutioner, virksomheder og private.

Om Royal Run:

Royal Run 2021 blev afholdt fem steder: Sønderjylland (Sønderborg), Aalborg, Odense og København/Frederiksberg samt i Rønne.
I alle byer kunne man vælge at gå eller løbe på enten One mile (1,609 km), 5 km og 10 km.

De lokale arrangører var Sport Event Syd, Aalborg Atletik og Motion, OGF og Sparta.

På Bornholm var det Royal Run uden kongelig deltagelse. Arrangørerne var DGI Bornholm og Viking Atletik.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H.

Kronprinsens 50-års fødselsdag. Her var 70.500 tilmeldt i Danmarks fem største byer.

Over 82.000 var tilmeldt Royal Run 2019.

Royal Run måtte aflyses i 2020 pga. corona-restriktioner

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartnere på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.


Foto: Lasse Olsson


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

4 ud af 10 unge vil ikke arbejde helt frem til pensionsalderen
4 ud af 10 unge vil ikke arbejde helt frem til pensionsalderen
Mariagerfjord og omegn
Åben for tilmelding til Aktiv Ferie i efterårsferien
Åben for tilmelding til Aktiv Ferie i efterårsferien
Mariagerfjord og omegn
Kunstnermøde med Erland Knudssøn Madsen
Kunstnermøde med Erland Knudssøn Madsen
Mariagerfjord og omegn
Info-møde om LAG-støtte til lokale projekter
Info-møde om LAG-støtte til lokale projekter
Mariagerfjord og omegn
COVID-19 fylder mindre i sundhedsvæsenet - til gengæld belaster RS-virus
COVID-19 fylder mindre i sundhedsvæsenet - til gengæld belaster RS-virus
Mariagerfjord og omegn
Nyt vaccinationssted i Hobro fra 4. oktober
Nyt vaccinationssted i Hobro fra 4. oktober
Mariagerfjord og omegn
Orientering om sygefravær på ØK-dagsorden i Mariagerfjord
Orientering om sygefravær på ØK-dagsorden i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Fælles fodslag om fjordstrategien
Fælles fodslag om fjordstrategien
Mariagerfjord og omegn
Endelig bogcaféer på biblioteket igen
Endelig bogcaféer på biblioteket igen
Mariagerfjord og omegn
Vi har brug for noget at samles om
Vi har brug for noget at samles om
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev