Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kroningen af kong Charles bliver sendt direkte på TV 2 Play og TV 2

Danmarkidag
Fredag 28. april 2023 kl. 07:00

Kroningen af kong Charles bliver sendt direkte på TV 2 Play og TV 2
Kong Charles og dronning Camilla. (Foto: Hugo Burnand/Ritzau Scanpix/TV 2)


Kom med til den storslåede kroning af kong Charles og hans hustru, Camilla, når TV 2 Play og TV 2 sender direkte fra hele den royale begivenhed og fejringen i Londons gader lørdag 6. maj. Den historiske dag markeres desuden med dokumentarer om det britiske kongehus, ligesom kroningskoncerten med navne som Katy Perry, Take That og Lionel Richie kan ses dagen efter på TV 2 Charlie.

Storbritannien får formelt ny regent, når kong Charles og dronning Camilla kører i hestetrukket karet til og fra Buckingham Palace til en stor ceremoni i kirken Westminster Abbey, hvor kroninger af konger og dronninger har fundet sted i størstedelen af de seneste 1000 år. TV 2 Play og TV 2 er med hele vejen, og sender direkte i seks timer fra den historiske begivenhed, mens TV 2 News samsender fra kroningens højdepunkter.

Natasja Crone og Morten Ankerdal er værter på 'Kroning af kong Charles', der sendes på TV 2 Play og TV 2 lørdag 6. maj fra klokken 10.10-16.10. Fra studiet på Teglholmen i København følger de to værter kroningen med et panel bestående af TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen, Berlingskes udlandsredaktør Birgitte Borup, London-guiden Kaare Nielsen og Ulla Monberg, som er præst i den anglikanske kirke i Danmark. TV 2 følger desuden med på nærmeste hold med reportere i Londons gader.

- Det er en historisk begivenhed, som har verdensomspændende interesse og optager mange danskere. Det er altid sjovt at arbejde sammen med Morten Ankerdal på de store mærkedage, og vi stiller igen med et meget kompetent panel, som vil guide os alle godt gennem dagen, og gøre os klogere på det evigt fascinerende britiske monarki, siger Natasja Crone.

Sådan kommer kroningen af kong Charles og dronning Camilla til at forløbe på TV 2 Play og TV 2 lørdag 6. maj:

'Kroning af kong Charles'
Kl. 10.10 Gæsterne ankommer

De særligt indbudte gæster fra hele verden ankommer til Westminster Abbey midt i London, hvor den traditionsrige kroningsceremoni skal foregå. Værter er Natasja Crone og Morten Ankerdal.

Kl. 11.20 De kongelige ankommer

Den kongelige familie ankommer til Westminster Abbey. Kong Charles og dronning Camilla kører fra Buckingham Palace i karet mod Westminster Abbey.

Kl. 12.00 Kroningsceremoni

Kong Charles og hans hustru, dronning Camilla, krones i Westminster Abbey. Ærkebiskoppen af Canterbury forestår traditionen tro den historiske kroningsceremoni, som udover rigsæble og scepter også inkluderer to forskellige kroner til kongen.

Kl. 14.00 Karettur gennem London

Tusindvis af briter vil stå langs ruten, når regentparret, kong Charles og dronning Camilla, i guldkaret kører gennem Londons gader mod Buckingham Palace.

Kl. 15.00 Kongefamilien på balkonen

Den kongelige familie vil vise sig på balkonen på Buckingham Palace, hvor fly fra Royal Air Force vil flyve over slottet og de mange tusinde briter samlet foran.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev