Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kriseramt mandskab eller 1 point fra mesterskabs-slutspil

Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Fredag 23. februar 2018 kl. 21:44

Kriseramt mandskab eller 1 point fra mesterskabs-slutspil
Martin Mikkelsen vil som klummeskribent på Fjordavisen.nu berige læserne med hudløse ærlige indlæg om hans oplevelser på og uden for banen


Nå, så fik vi skudt foråret igang, men det er som om, at det ikke rigtig har sagt bang endnu....
.
Af Klummeskribent Martin Mikkelsen superligaspiller Hobro IK

Det halter lidt - både med spillet og resultaterne. På bundlinjen står der ét point og nul mål i de første to kampe, og det er i hvertfald lidt mindre, end vi havde satset på. Derudover må vi konstatere, at nogle af de lidt kedelige tendenser fra efterårets afslutning fortsat forfølger os; hverken midtbanen eller dødboldene producerer mål, og vores rekordholder, Pål, har nu ikke scoret i de seneste syv Superligakampe. Sådan er fodbold så lunefuldt.

Helt skidt er det dog ikke, hvis du spørger mig, og da jeg, under en genudsendelse af vores kamp mod Randers, hørte en anerkendt dansk ekspert og kommentator udtale, at “det er tydeligt for enhver, at det er to kriseramte mandskaber”, var det lige før, jeg fik aftenkaffen galt i halsen. Krise alligevel?!

Når jeg hører ordet krise i relation til et fodboldhold tænker jeg på et fuldstændig demoraliseret mandskab, der enten taber og taber eller oplever intern strid i spillertruppen, og hvor sportschefen i medierne typisk bliver bedt om at forholde sig til, om der stadig er opbakning til træneren. Symptomer, som jeg slet ikke kan genkende hos Hobro IK.

Ordet krise kan selvfølgelig gradbøjes. Mindre krise, dyb krise, resultatmæssig krise, spillemæssig krise. Jeg synes ikke, Hobro IK er i krise - hverken på den ene eller anden måde - og jeg ved, hvad jeg snakker om. Jeg har nemlig prøvet at være i krise med Hobro IK i Superligaen. I lang tid. I hele efteråret 2015 fik vi 10 point. I de første 7-8 runder af foråret 2016 fik vi nul point, scorede ikke et eneste mål og tabte bl.a. 0-6 på hjemmebane til de daværende oprykkere fra Viborg. Dér var vi i krise. Den tilstand, vi som hold og klub befandt os i på det tidspunkt, kan ikke i nogen som helst grad sammenlignes med den aktuelle. Vi er ikke sprudlende i øjeblikket, men vi er konkurrencedygtige, og vi har hverken mistet troen, kampgejsten eller lysten.

Faktum er, at de seneste otte kampe (siden vores 4-0 sejr på hjemmebane over FC Nordsjælland den 22. oktober) har kastet fem mål og seks point af sig. Det er ikke prangende, men heller ikke katastrofalt. Udover et 3-0 nederlag til OB har vi i det omtalte forløb enten vundet, spillet uafgjort eller tabt med ét mål. I de otte kampe har vi indkasseret ni mål - seks af dem mod FCN og OB kombineret. Vi har holdt buret rent mod både Randers og Helsingør, og var bogstaveligt talt kun et par sekunder fra også at gøre det mod Horsens. Det er længe siden, vi har spillet en kamp, hvor der var bølgegang på lægterne og jubeldans på direktionsgangen, men derfra og så til at sige, at vi er et hold i krise, er der lang vej.

Resultater og umiddelbart jævnbyrdige kampe er én ting, udtryk og niveau i kampene en anden. Vi spillede en dårlig kamp mod AGF, på en virkelig svær bane. Vi havde, ligesom dem i øvrigt, svært ved at skabe chancer.

Jeg synes derimod, at vi spillede en ok kamp i Randers. Bevares, der var perioder, hvor kampen var præget af mange fejl og nervøst spil, men der var også perioder i begge halvlege, hvor vi spillede godt, dominerede kampen og skabte mange situationer, som med en lidt bedre aflevering, et lidt andet løb eller en bedre indbyrdes forståelse kunne have givet chancer og mål. Vi var ikke så langt fra.

Og så hører det med til historien, at vi endnu engang holdt målet rent.
Der er ikke nogen tvivl om, at vi ville have rigtig godt af snart at vinde en kamp igen, men hvis de seneste otte runder i Superligaen gør, at Hobro IK bliver betragtet som et hold i krise, så er der et eller andet, der ikke stemmer. Vi er oprykker og har (så vidt jeg ved) ligaens andet mindste lønbudget, men vi ligger, med fem runder tilbage af grundspillet, ét point fra mesterskabsslutspillet. På trods af en mindre god periode er der ikke nogen, der skal være i tvivl om, at vi stadig synes, det er sjovt at spille fodbold.

Det skal vi allerede ud og vise på søndag.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klumme M/Martin Mikkel

KLUMME | Godt begyndt er halvt fuldendt
KLUMME | Godt begyndt er halvt fuldendt
Klumme M/Martin Mikkel
Så skal vi til det igen; det vigtigste forår i klubbens historie. Og vi har i den grad noget at revanchere.
Postkort fra HIK-land
Postkort fra HIK-land
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Martin Mikkelsen vil som klummeskribent på Fjordavisen.nu berige læserne med hudløse ærlige indlæg om hans oplevelser på og uden for banen...
KLUMME | Skadesrapport
KLUMME | Skadesrapport
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Der er ingen grund til at lægge fingre imellem; Hobro IK er i krise...
KLUMME | Fodbold = (3X*Y)i anden
KLUMME | Fodbold = (3X*Y)i anden
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Tal - i form af data og statistik - fylder mere og mere i moderne fodbold. Offensive spillere bliver ikke længere kun bedømt på assists og mål, men også på antallet af succesfulde driblinger og skabte chancer.
En (arbejds)dag i Hobro IK
En (arbejds)dag i Hobro IK
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Forleden hørte jeg en dansk fodboldekspert, der kritiserede en spillers indsats, og bl.a. bemærkede, at når det nu er vedkommendes arbejde, må man kunne forvente mere. Det studsede jeg lidt over - er fodbold et arbejde...?
Den svære 2’er
Den svære 2’er
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Det siges ofte, at 2-0 er den farligste føring i fodbold. Det virker åbenlyst ulogisk at en to- måls føring skulle være farligere end en ét-måls føring, men det bliver sagt igen og igen, så måske er der noget om snakken?
Den tyske europamester og verdensmanden fra Zimbabwe
Den tyske europamester og verdensmanden fra Zimbabwe
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Støvet har så småt lagt sig på DS Arena og Superligasæsonen 17/18 er et overstået kapitel. Vi blev nr. 7 i Grundspillet, vandt vores Gruppespil og landede slutteligt som nummer 9 ud af 14. efter vores knebne nederlag til Sønderjyske i Europa Playoff kampen....
Ikke engang overraskelserne kan overraske mig, siger Martin Mikkelsen
Ikke engang overraskelserne kan overraske mig, siger Martin Mikkelsen
Hobro
Hvis der er noget, vi har lært af de seneste uger, så er det, at fodbold er en forunderlig sport...
Det er da altid noget, at det ikke regner
Det er da altid noget, at det ikke regner
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
De seneste par uger i Hobro IK har været barske. Den blå forårshimmel er så småt begyndt at titte frem, men det står i skærende kontrast til det uvejr, vi har befundet os i...
Kriseramt mandskab eller 1 point fra mesterskabs-slutspil
Kriseramt mandskab eller 1 point fra mesterskabs-slutspil
Klumme med Martin Mikkelsen - Superligaspiller Hobro IK
Nå, så fik vi skudt foråret igang, men det er som om, at det ikke rigtig har sagt bang endnu....
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev