

Krig på skemaet
MariagerfjordMariagerfjord og omegnTirsdag 16. september 2014 kl. 07:43

Mads Silberg sammen med adjunkt Brian Saugberg |
.
Af Mette Brandt-Petersen, Mariagerfjord Gymnasium:
Gymnasieelever på Mariagerfjord Gymnasium fik krigen i Afghanistan tæt på, da Kaptajn Mads Silberg besøgte skolen. Her var han bevæbnet med en personlig beretning og skarp kritik af krigen.
Mads Silberg er Kaptajn, og så er han én af tidens mest fremtrædende kritikere af den danske krigsindsats i Afghanistan. Flere landsdækkende medier har dækket hans særdeles skarpe kritik, og i fredags fik skolens 3.g’ere indblik i hans oplevelser og meninger.
Adjunkt Brian Saugberg havde inviteret Kaptajnen som led i undervisningen i historie og samfundsfag. Og selvom det var fredag eftermiddag, var alle i salen helt opslugte og bevægede af beretningen om hverdagen for de udsendte danske soldater. Om krigen i Afghanistan, og om de personlige og familiære omkostninger ved at drage i krig.
Mads Silbergs hovedbudskab var, at krigen har været en stor løgn og fuldkommen meningsløs for soldaterne. Ifølge Kaptajnen rejste soldaterne med flotte ord i bagagen om, at forsvaret af Danmark startede 5.000 kilometer borte i Afghanistan. Politikere og militære chefer sendte samtidig soldaternes af sted med en tro på, at de skulle ned og hjælpe en forarmet befolkning og indføre frihed og demokrati for dem. Desuden fik soldaterne at vide, at de skulle ned og bekæmpe Taleban. Men det stemte overhovedet ikke overens med virkeligheden i Afghanistan, fortalte Mads Silberg.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lørdagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Ældre Sagen i Mariagerfjord tilbyder sorg og livsmods gruppe. Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Gå ikke forgæves til biblioteket i dag! Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Leif Davidsen indvier Danmarks nye koldkrigsmuseum Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Solhverv Privatskole spiller hjernen stærk Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bolden ruller i Veddum igen Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Fornyet tro på egne evner Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Vindblæs Friskole fejrer teateruge med forestillingen om Valdemar Dåe Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() 90 års historie stjålet ved indbrud i Hadsund Roklub i nat Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() 18-års fødselsdag Mariagerfjord og omegn |
![]() |