Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kontrolleret genåbning er et fælles ansvar | Se listen over de erhverv, som kan genåbne mandag

112
Fredag 17. april 2020 kl. 20:55

Kontrolleret genåbning er et fælles ansvar | Se listen over de erhverv, som kan genåbne mandag
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

På mandag iværksættes yderligere tiltag i den gradvise genåbning af samfundet. Det betyder blandt andet, at en række liberale erhverv atter kan tage mod kunder. Åbningen er sket hurtigere end forventet, fordi smittespredningen har udviklet sig håndterbart.

Politiet henstiller dog fortsat til, at alle borgere også i den kommende tid tager ansvar, udviser sund fornuft og følger myndighedernes anbefalinger og anvisninger.

Et bredt politisk flertal har besluttet en yderligere genåbning af samfundet. Det betyder, at en række liberale erhverv igen kan holde åbent og betjene kunder. Det sker glædeligvis hurtigere end oprindeligt forventet.

"At genåbningen kan ske hurtigere end hidtil ventet, skyldes netop, at danskerne har udvist sund fornuft, samfundssind og efterlevet myndighedernes råd og anvisninger. Det er glædeligt, og udtryk for, at alle har taget ansvar og løftet opgaven sammen! Samtidig er det et konkret eksempel fra hverdagen og virkeligheden, som viser, at ændringer i vaner og adfærd hos os alle gør en kæmpe forskel", siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

Derfor er det også helt afgørende, at danskerne holder ved.

"Selvom man nu kan gå til frisøren, så er det desværre ikke i denne ombæring, at man fx også kan gå ud og spise. Sikkert er det dog, at den hurtigste vej til, at det også kan lade sig gøre, er ved fortsat at følge myndighedernes anbefalinger og anvisninger. Vi vil gerne kvittere for, at danskerne helt generelt har taget ansvar og udvist sund fornuft. Lad os fortsætte ad den vej", slutter rigspolitichef Thorkild Fogde.

Her er listen over de erhverv, som kan genåbne:

Frisører
Fysioterapeuter
Kiropraktorer
Ergoterapeuter
Osteopater
Kliniske diætister
Fodterapeuter
Optikere
Psykologer
Tandområdet, herunder kliniske tandteknikere, tandlæger og tandplejere
Høreområdet
Private hospitaler og klinikker
Skønheds- og massageklinikker
Kropsplejeklinikker
Spaklinikker
Tatovører og piercingklinikker
Køreskoler
Øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder, og solarier
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
112
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
112
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
112
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
112
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
112
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
112
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
112
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
112
Rutinekontrol blev til spirituskørsel
Rutinekontrol blev til spirituskørsel
112
Brand i elledninger i Arden
Brand i elledninger i Arden
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev