Annonce
Del på Facebook   Print siden

Konservative i Mariagerfjord: Ny klimaerhvervsskole bør komme til Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 6. oktober 2021 kl. 20:30

Konservative i Mariagerfjord: Ny klimaerhvervsskole bør komme til Mariagerfjord Kommune
Jens-Henrik Kirk, byrådsmedlem og spidskandidat KV21, Konservative Mariagerfjord


Af Klaus Hansen

Ny klimaerhvervsskole bør komme til Mariagerfjord Kommune

I forbindelse med Regeringens plan op at etablere tre nye klimaerhvervsskoler i Danmark, mener de Konservative i Mariagerfjord, at det vil være helt naturligt, at den ene af skolerne placeres i Mariagerfjord Kommune.

De nye klimaerhvervsskoler skal udbyde uddannelser til de sektorer, der især bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050. Det gælder for eksempel uddannelser inden for landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-, industri- og affaldssektoren. Regeringen vil investere 100 millioner kroner årligt fra 2023–2028 og 30 millioner kroner årligt herefter i klimaerhvervsskolerne.

En af Mariagerfjord kommunes store virksomheder, energivirksomheden Eurowind Energy i Hobro, bakker op om de Konservatives idé om at få en klimaerhvervsskole til kommunen. Eurowind Energy opfører og driver vindmølle og solcelleparker i Danmark og resten Europa, og er desuden involveret i brintproduktion, det såkaldte Power-to-X. Virksomheden og dens datterselskaber har ansat næsten 200 nye medarbejdere gennem det seneste år.

Jens-Henrik Kirk, byrådsmedlem og spidskandidat, Konservative:

”I Mariagerfjord har vi ting, som skal til for at starte en ny uddannelse og gøre den til en succes. Vi har et studiemiljø med undervisere og faciliteter. Vi har et stærkt erhvervsliv, der er meget engagerede i klima, grøn omstilling og bæredygtighed. Endelig er vi en af de områder, hvor der bliver produceret meget grøn strøm fra sol og vind. Den er den kombination, der gør Mariagerfjord til den naturlige placering for en af de nye erhvervsskoler,” siger Jens-Henrik Kirk, medlem af byrådet i Mariagerfjord Kommune og spidskandidat for de Konservative ved kommunalvalget.

”Vi er en oplagt placering for en af de tre skoler, men det kræver også, at vi gør Regeringen opmærksom på den unikke kombination af uddannelsesmiljø, grønt erhvervsliv og produktion af vedvarende energi. I den her sammenhæng er det ikke nogen god ting at være alt for beskeden. Vi skal fortælle om vores kvaliteter, så børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke kan undgå at høre det. Det håber jeg, at byrådet, forvaltningen og erhvervslivet vil støtte op om, lyder det fra Jens-Henrik Kirk.

Jens Rasmussen, adm. direktør, Eurowind Energy A/S:

”Som virksomhed synes vi, at Mariagerfjord kommune er det indlysende valg som placering for en klimaerhvervsskole. Eurowind er, sammen med en række andre virksomheder i kommunen, en del af den grønne omstilling og vi skal alle sammen bruge dygtige veluddannede medarbejdere i fremtiden. Derudover er det også en gevinst for virksomhederne hver gang, der kommer mere liv og aktivitet til kommunen. Man skal ikke undervurdere de afledte effekter,” siger Jens Rasmussen, adm. direktør i Eurowind Energy.

”En klimaerhvervsskole løser ikke alle vores udfordringer. Men det vil absolut være et plus for erhvervslivet, kommunen og de unge mennesker, der får flere muligheder for en relevant uddannelse”, siger Jens Rasmussen.


Kommentarer til artiklen:
Ærø og Esbjerg viser også interesse, og den Jydske håndværkerskole har gang i noget spændende i Hadsten, viser lidt søgning på ordet klimaerhvervsskole, og desuden kan man finde alle udvalgsbilag/folketinget, hvoraf det fremgår, at borgmester Jespersen har henvendt sig angående sådan en skole i Hobro. Man kan også finde en måned gammel artikel fra www.uddannelsesforbundet.dk med titlen Stor usikkerhed om klimaerhvervsskoler. Det fremgår her, at de tre skoler efter forbundets mening skal forankres i nuværende erhvervsskoler og ikke være frie satellitter. Undervisningsministeren oplyser, at det endnu ikke er fastlagt, om det skal være selvstændige skoler eller afdelinger af eksisterende, så måske peger pilen lidt mere mod Aars, hvor man jo længe har haft en stor erhvervsskole. I forbindelse med campus planerne i Hobro er HEG i Aars imidlertid blevet nævnt, og så er det jo muligt, at det hele alligevel kan komme til at spille sammen!
Jesper Salomonsen, 09-10-2021 14:53:29

Tænker det må blive et netværk af oaser ikke bare centreret i Hobro måske i Skibsgade med tilknytning til EuroWind men Kirk vil nok også gerne have Mariager med, ergo præcist vi savner i høj grad mange svar, hvis ikke det bliver en luftkastel? Laura Holm hos de konservative siger blot det er en god idé, måske bare en idé?
Moth, 07-10-2021 22:16:22

Tænk stort og nyt, med henblik på de afsatte midler nævnt i artiklen må der blive mange elever...
js, 07-10-2021 21:43:12

Lige JS så er det ikke mig der er vektoren, jeg søgte egentlig just et eksempel på et forladt sted i den østlige del af kommunen for Lundager Walmars skyld.....
Moth, 07-10-2021 20:18:56

Det ville vist være praktisk, hvis Kirk lige ville oplyse det omtrentlige elevtal på sådan en skole, og om der skal være indkvartering for elever lang vejs fra.
js, 07-10-2021 19:26:51

Skelund skole er på vej til at blive ramme om et slags erhvervscenter for mange typer virksomheder, hvilket er omtalt i Hadsund Folkeblad. Spændende projekt i privat regi, by the way. Blot til orientering, vektor moth!
js, 07-10-2021 18:00:32

Den kunne også ligge i Skelunds gamle skole, Lundager Walmar. Tror det er kommunen der stadig ejer den, men jeg svarer just på Jens Rasmussen og Jens-Henrik Kirks forslag og kobler forslaget til millionærens nye ejendom i Skibsgade. Man kan tværtimod ikke bygge en ny "klima"-skole som udnytter naturen, f.eks der er mangel på byggesand og øget biltrafik.......ved dog ikke om EuroWind vil levere strømmen? Vi skal have nogle vektorer.
Moth, 07-10-2021 17:04:51

Det er en fremragende ide!
Laura Holm, 07-10-2021 16:53:26

Kære Moth. Vi du seriøst lægge en klimaskole det sted i kommunen, hvor der er absolut mindst natur og absolut mest trængsel?
Lars Lundager Walmar, 07-10-2021 12:38:39

Hvis man mener det alvorligt så kan "klimaefterskolen" ligge i Skibsgade 3 som Jens Rasmussen lige har købt. Dette vil skabe liv til byen og bevaringen af Hobros historiske område som bæredygtigt. Parkeringen til biler er ligegyldigt fordi alle bruger jo offentlig trafik for at skade mindst muligt på "klimaet". Der er plads til undervisning, kantine, værelser og smukt gårdmiljø. Der er også adgang til naturen, f.eks fjorden, jernalderlivet på Fyrkat og havnen, f.eks restaureringen af skibe og energimuseet........
Dette er også konservativ politik!
Moth, 07-10-2021 12:12:54

Vi har allerede en rollespilsefterskole....
Moth, 07-10-2021 11:45:59

Hvad laver eurowind som de kommende klimafolk kan lære af.
Søren jørgensen, 07-10-2021 03:32:11

Glimrende ide uden forbehold, og professorerne Henrik Møller og Brian Vad fra Aalborg med speciale i lyd og energi kunne og burde gæsteforelæse på de tre skoler sammen med topfolkene fra Seaborg og Copenhagen Atomics, der forsker i thorium, der har potentialet til at løse verdens energiproblem.
Jesper Salomonsen, 06-10-2021 22:29:25


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev