Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kom til ErindringsBio i Hadsund Bio

Hadsund og omegn
Tirsdag 19. september 2023 kl. 08:00

Kom til ErindringsBio i Hadsund Bio
ErindringsBio i biografen. Foto Bjørn Pierri Enenvoldsen


Filminstituttets ErindringsBio bliver nu et tilbud til alle landets biografer. Snart kan mennesker med demens og deres pårørende opleve særlige demensvenlige filmvisninger i deres lokale biograf.

Film, lyd og billeder kan vække minder. Det er udgangspunktet for ErindringsBio - et non-kommercielt filmtilbud til mennesker med let til moderat demens sammen med pårørende, plejepersonale og frivillige. Fra 1. oktober bliver det muligt at se ErindringsBio på det brede lærred.

Biografer fra hele landet har allerede vist stor interesse, og man kan glæde sig til ErindringsBio i bl.a. Sorø, Kolding, Assens, Hadsund, Galten, Hillerød og Rødovre. Formålet med ErindringsBio er at skabe en god oplevelse, fremkalde minder og at bruge filmene som udgangspunkt for en samtale om egne erindringer.

Særligt udvalgte film

Filminstituttets nye tilbud består af biografpakker med dokumentarfilm fra 1950’erne til 1970’erne, der er særligt udvalgt og målrettet mennesker med demens. Hver biopakke varer ca. 30 minutter. I nogle tilfælde vil det også være muligt at se historiske film fra lokalområdet. Publikum får desuden udleveret foldere med billeder og spørgsmål, der kan inspirere til samtaler efter filmvisningen.

Det nye biograftilbud bygger på erfaringer fra Filminstituttets arbejde med websitet ErindringsBio.dk, som er et gratis onlinetilbud til både plejehjem og private. Filminstituttet stiller også biopakker og trykt materiale gratis til rådighed for biograferne.

Find ErindringsBio-visninger

På ErindringsBio.dk ligger en oversigt over ErindringsBio-visninger i biografer rundt omkring i landet. Oversigten bliver løbende opdateret.

Se oversigten over ErindringsBio-visninger

I Hadsund kan du opleve ErindringsBio hos Hadsund Bio.
Det foregår hos Hadsund Bio 1+2, onsdag d. 4. oktober 2023, kl. 10.00
Se mere om, hvad du kan opleve her.

ErindringsBio er udviklet af Det Danske Filminstitut og en række samarbejdspartnere inden for demensområdet. Projektet er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond med 2,45 mio. kr. samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med 500.000 kr.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Ny HR-Chef hos DAVA Foods i Hadsund
Ny HR-Chef hos DAVA Foods i Hadsund
Hadsund og omegn
Fordi de ka' li' det!
Fordi de ka' li' det!
Hadsund og omegn
GMPack indvier Lyn-ladestation i Hadsund
GMPack indvier Lyn-ladestation i Hadsund
Hadsund og omegn
Teglgården i Als indstillet til fornem titel
Teglgården i Als indstillet til fornem titel
Hadsund og omegn
Vil du være med til at forme fremtidens esports stjerner? Hadsund Heroes søger trænere
Vil du være med til at forme fremtidens esports stjerner? Hadsund Heroes søger trænere
Hadsund og omegn
Har du haveblomster til overs til en god gerning?
Har du haveblomster til overs til en god gerning?
Hadsund og omegn
Der blev lys i Skelund
Der blev lys i Skelund
Hadsund og omegn
Frynseklinikken kommer til Hadsund i dag
Frynseklinikken kommer til Hadsund i dag
Hadsund og omegn
Kom til ErindringsBio i Hadsund Bio
Kom til ErindringsBio i Hadsund Bio
Hadsund og omegn
Oplev Hadsund under besættelsen
Oplev Hadsund under besættelsen
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev