

Klumme: Vi kan sagtens tage positiver med fra de sidste par kampe
Hobro og omegnLørdag 31. oktober 2020 kl. 07:00

Sportschef Jens Hammer Sørensen |
Af sportschef Jens Hammer Sørensen
For tredje lørdag i streg har vi en kamp på DS Arena. De sidste to kampe, her på banen, har givet blandede resultater. Fælles for begge kampe er også, at holdet har vist bedre spil på banen, men bare har manglet lidt skarphed.
Vi kan sagtens tage positiver med fra de sidste par kampe. Selvom vi ikke har scoret mange mål, har vi vist flot spil, især offensivt.
Edgar Babayan har blandt andet fundet målformen, hvor han har scoret fire mål i sine fire seneste kampe. De mange mål har resulteret i at Edgar endnu en gang er udtaget til Armeniens A-landshold, næste gang der er landskampspause.
Vores to svenskere, Amel Mujanic og Hugo Andersson er ligeledes udtaget til bruttotruppen til Sveriges U21 landshold.
Vi skal i dag møde et Fremad Amager hold, der ligesom os har haft en lidt blandet start på sæsonen.
De har vundet fem ud af de første ni kampe i sæsonen, hvor de resterende fire kampe er blevet til nederlag.
Fælles for alle deres kampe er, at der bliver scoret mange mål.
Fremad Amager har også en stærk trup, som de blandt andet har forstærket med en gammel Hobro IK kending, i Kasper Fisker, som de hentede i Brøndby IF i løbet af sommeren.
Dagens modstander er ikke en modstander vi har mødt mange gange på det seneste. Sidste gang vi mødte dem var i 2017 på DS Arena, hvor det dog blev til en 4-0 sejr til hjemmeholdet.
Det bliver en spændende kamp, mellem to hold, som stadig lige mangler det sidste for at finde topformen i denne sæson.
Med hjælp fra alle tilskuere på DS Arena i dag, skal vi vise at det er os, der er det bedste hold.
God fornøjelse med kampen i dag!
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn
![]() Tre uger tilbage af Kunstetagernes aktuelle udstillinger Hobro og omegn | ![]() | ![]() 25.000 kroner til ny sauna hos Hobro Vinterbadeklub Hobro og omegn | ![]() | ![]() Få råd om den bedste rejse med din firbenede ven Hobro og omegn |
![]() | ||||
![]() Har du set en sort PGO Bix Max? Hobro og omegn | ![]() | ![]() Hobro-virksomhed indgår partnerskab om fossilfrit stål til byggeindustrien Hobro og omegn | ![]() | ![]() Vær med til at sætte fokus på frivilligheden Hobro og omegn |
![]() |