Del på Facebook   Print siden

Klinik på vej til nordjyder med COVID-19-senfølger

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 1. december 2020 kl. 11:00

Klinik på vej til nordjyder med COVID-19-senfølger
Regionsformand Region Nordjylland Ulla Astman (A)


Af Klaus Hansen

Region Nordjylland opretter nu en klinik, hvor personer med senfølger efter COVID-19 kan blive udredt og behandlet af specialister.

Omfanget kendes ikke til fulde
Region Nordjylland opretter nu en senfølgeklinik, der skal tage sig af nordjyder med senfølger efter COVID-19. Det er besluttet af Forretningsudvalget i Region Nordjylland.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at cirka 5 procent af de patienter som rammes af COVID-19, udvikler senfølger efter sygdommen. Omfanget og konsekvenserne af senfølgerne er ikke kendt i sit fulde omfang.

- Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt får oprettet nogle gode udrednings- og behandlingstilbud. På den måde kan vi sikre, at patienterne får en ensartet behandling, selvom vi kan se, at omfanget og typerne af senfølger er vidt forskellige. Med et samlet tilbud til disse patienter vil vi få indsamlet ny og vigtig viden til brug i fremtiden, og vi sikrer os, at der bliver taget godt hånd om denne patientgruppe, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Sundhedsstyrelsen kom i starten af november med anbefalingerne for senfølgeklinikker i hele landet, og det er disse, som Region Nordjylland nu tager udgangspunkt i med etableringen af en ny klinik.

Mange behandlingsmuligheder findes allerede
Konkret vil patienter blive henvist til senfølgeklinikken af deres egen praktiserende læge. Klinikken oprettes på Aalborg Universitetshospital og bliver dækkende for hele regionen.

- I klinikken vil patienterne kunne blive udredt af en lungemedicinsk eller infektionsmedicinsk speciallæge afhængigt af, om der er gener fra lungerne eller ej. Afhængigt af typen af senfølger vil speciallægen give et eller flere tilbud til patienten. Det kan enten være behandling direkte på hospitalet eller det kan være i et kommunalt tilbud, hvis det er her ekspertisen ligger i forhold til eksempelvis genoptræning, siger Ulla Astman.

Det er ikke alle personer med senfølger, som skal ses i klinikken. Personer med lette senfølger udredes og behandles ved egen læge, ligesom en del derfra vil blive tilbudt rehabilitering/genoptræning hos kommunen.

Senfølger efter sygdomsforløb med COVID-19 ses både hos personer, der har haft et mildt sygdomsforløb, og hos personer, der har haft et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse og eventuelt intensiv behandling. Senfølgerne kan forekomme i alle aldersgrupper og ses både hos personer med kroniske sygdomme og hos personer, som ikke fejlede noget, før de fik COVID-19.

Alle danske regioner skal have et tilbud om senfølgeklinikker på plads 1. januar 2021.

Typer af senfølger

Der er i Sundhedsstyrelsens anbefalinger beskrevet en række forskellige typer af senfølger efter sygdomsforløb med COVID-19. Det gælder blandt andet:

Udtalt træthed, åndenød, muskelsmerter, brystsmerter, hoste, tab af smags- og lugtesans, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær foruden en række andre typer af senfølger.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mariagerfjord og omegn
Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser
Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser
Mariagerfjord og omegn
Saltbilen er på vej
Saltbilen er på vej
Mariagerfjord og omegn
2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange
2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange
Mariagerfjord og omegn
Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune
Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegn
5 millionærer i Mariagerfjord i 2020
5 millionærer i Mariagerfjord i 2020
Mariagerfjord og omegn
Tusindvis af virksomheder venter stadig på kompensation – minister i samråd
Tusindvis af virksomheder venter stadig på kompensation – minister i samråd
Mariagerfjord og omegn
Mangler du en lejlighed | Ledige lejemål i Mariagerfjord og omegn
Mangler du en lejlighed | Ledige lejemål i Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord og omegn
Nyt vedr vaccinationssteder og booking i Mariagerfjord Kommune | 65 årige der både får personlig pleje og praktisk bistand
Nyt vedr vaccinationssteder og booking i Mariagerfjord Kommune | 65 årige der både får personlig pleje og praktisk bistand
Mariagerfjord og omegn
Smitten er fortsat stigende i Mariagerfjord Kommune
Smitten er fortsat stigende i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev