Annonce
Del på Facebook   Print siden

Klar til et gyseligt julespil

Hobro og omegn
Lørdag 20. oktober 2018 kl. 10:00

Klar til et gyseligt julespil

Nu starter billetsalget til den 11. juleforestilling på Hobro Theater
.
Af: Allan Maggo Thygesen

Manuskriptet er klart, og øve-aftenerne er i fuld gang for de amatørskuespillere, der skal på scenen, når tæppet lørdag den 1. december går til premieren på årets julespil på Hobro Theater. Og nu er billetsalget også begyndt.

Det er 11. gang, folkene bag Fyrkatspillet op til jul er trukket inden døre på Hobro Theater, og siden 2010 har stykket været skrevet af Jørgen W. Larsen fra Aalborg Teater. Han har hvert år bygget handlingen op omkring autentiske, historiske personer og begivenheder i Hobro – og tilsat den lige dele drama, humor og fri fantasi.

Tilbage i 2010 udspillede handlingen sig midt i 1800-tallet, hvor bryggeriet, jernbanen og sparekassen kom til byen. Siden er forfatteren krøbet op igennem historien, og i år foregår handlingen omkring 1930. Forud har forfatteren fået inspiration fra Fyrkatspillets historiegruppe, bestående af Gerhard Schoop, Jenny Lyngaa, Preben Andreasen og Søren Bragh Frederiksen til forestillingen, der har fået titlen ”En gyselig Jul”.

Nye ansigter
Fyrkatspillets formand fortæller, at der blandt skuespillerne fortsat er kendte ansigter med fra tidligere forestillinger på Hobro Theater og i langhuset på Fyrkat, men at der også løbende kommer nye ansigter til.
”Interessen for at være med har været stor i år”, siger Jytte Frederiksen.
Nynne Karen Nørlund Steenild er ny i rollen som instruktør, og musikken leveres også af et nyt bekendtskab, nemlig Camilla Overgaard Rasmussen, der er studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium. Hun trakterer både klaver og guitar til forestillingen.

Billetter til ”En gyselig Jul” sælges på biblioteker i Mariagerfjord Kommune og på Fyrkatspillets egen hjemmeside.


Nu er årets banner klar til at bliver sat op på det runde hjørne på Hobro Theater. Her vises det frem af, fra venstre, Olga Shapoval Ginnerup, der spiller med i forestillingen, Carsten Brandt Andersen, der er underdirektør hos spillets hovedsponsor, Jutlander Bank i Hobro, Tommy Egelund fra Mariagerfjords team VAKS, der hjælper Fyrkatspillet med praktiske gøremål, Jette Rask, der står for billetsalget, og spillets formand, Jytte Frederiksen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev