Annonce
Del på Facebook   Print siden

KL: Vejen er banet mod en ny og bedre læreruddannelse

Danmarkidag
Mandag 19. september 2022 kl. 11:00

KL: Vejen er banet mod en ny og bedre læreruddannelse
Foto: eva.dk


Af Redaktionen

KL: Vejen er banet mod en ny og bedre læreruddannelse

Dygtige lærere er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med folkeskolen og ruste børn og unge til fremtiden. Derfor er det godt, at der nu er landet en bred aftale om et markant løft af læreruddannelsen.

Tirsdag har et bredt politisk flertal landet en aftale om en ny læreruddannelse. Med aftalen får læreruddannelsen bl.a. et stort økonomisk løft, som betyder, at de studerende kan få flere undervisningstimer, mere og bedre praktik og en stærkere kobling mellem det, der sker på uddannelsesstederne og det, der sker på skolerne. Derudover indeholder aftalen også, at man gør op med modulopbygningen og genindfører specialpædagogik og dansk som andetsprog som undervisningsfag.

"Jeg tror, at vi med aftalen får et markant løft af læreruddannelsen. Det er tiltrængt. For dygtige lærere er afgørende for, at vi kan lykkes med folkeskolen og ruste børn og unge til fremtiden," siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Sammen med Danmarks Lærerforening, Danske Professionshøjskoler og Lærerstuderendes Landskreds har KL leveret en række anbefalinger til partierne, som langt hen ad vejen er afspejlet i aftalen.

"Jeg er glad for, at vi nu står med endnu en aftale på skoleområdet, hvor Christiansborg-politikerne har lyttet til parterne på området. Uddannelsesinstitutionerne, lærerne, de studerende og vi som arbejdsgivere i kommunerne kender virkeligheden derude og har den bedste fornemmelse for både de ting, der skal bygges videre på, og de ting der kræver forandringer. Skal vi udvikle folkeskolen og dem, der føder ind til denne, er det den helt rette vej at gå at inddrage os."

Lagt op til drøftelse i økonomiforhandlingerne
Thomas Gyldal Petersen ærgrer sig dog over, at der ikke er fundet nye penge til permanent at finansiere en styrkelse af den tid, de studerende er i praktik på skolerne. I stedet er der valgt en model, hvor midlerne til læreruddannelsen skal findes inden for en uændret økonomisk ramme i folkeskolen efter drøftelse i næste års økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

"Det betyder dybest set, at man finansierer lærernes uddannelse ved at omprioritere penge, vi allerede bruger på at lave god og vigtig undervisning for eleverne. Det synes vi ikke er optimalt. Men vi er selvfølgelig klar til at tage den drøftelse med regeringen i næste års økonomiforhandlinger," siger Thomas Gyldal Petersen.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev