Del på Facebook   Print siden

Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi

Biler og Fritid
Onsdag 21. februar 2024 kl. 20:00

Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Dæk med indbyggede snekæder. Lyder smart. Foto: kia.com


Biler og Fritid: Palle Sund

Kia Corporation har udviklet en ny snekæde-integreret dækteknologi, der gør det lettere at køre med optimal sikkerhed i vintervejr. En video der visualiserer teknikken kan ses på gruppens YouTube-kanal.

Snekæde-integreret dækteknologi bruger memory shape legeringsmoduler, der er placeret inde i dækket. Disse moduler kan aktiveres, så de fungerer som en snekæde, blot ved at trykke på en knap i instrumenteringen.

I modsætning til traditionelle snekæder, der er komplicerede at montere og afmontere, vil denne teknologi automatisk implementere snekæder af memory shape legering ved et tryk på en knap. Det vil forbedre sikkerheden på snedækkede, glatte veje.

"Denne innovation, som forhåbentlig vil blive introduceret på Kia modeller i fremtiden, afspejler mærkets forpligtelse til at omdanne avancerede teknologier til praktiske løsninger, der gavner kunderne," sagde Joon Mo Park, leder af Advanced Chassis Development Team. "Vi fortsætter med at udvikle teknologier, der forbedrer sikkerheden og bekvemmeligheden i vores bilmodeller og giver værdi til vores kunder."

Den snekæde-integrerede dækteknologi består udover det elektroniske system af dæk med radiale riller fordelt i dækket som en pizza skåret i slices, med moduler lavet af memory shape legering indsat i disse riller.

Denne teknologi udnytter memory shape legeringens evne til at vende tilbage til sin oprindelige form, når systemet aktiveres elektronisk. Under normal kørsel er systemet komprimeret inde i hjulet formet som et "L" og kommer ikke i kontakt med vejoverfladen. Når føreren aktiverer systemet elektronisk, vender det tilbage til sin oprindelige profil; og materialet danner en ”J”-form, der skubber modulet ud for at få kontakt med vejoverfladen, hvilket forbedrer vejgreb, stabilitet og sikkerhed på snedækkede veje.

Hvis dækkets overflade slides ned til modulets normaltilstand, vil bilisterne nemt kunne identificere alvorligt dækslid og få dækkene udskiftet rettidigt.

Den nye innovative teknologi fra Kia er patentanmeldt i både Sydkorea og USA. Og Kia overvejer masseproduktion af dækkene efter yderligere udvikling, holdbarheds- og ydeevnetests.
Hvorvidt dækket kan købes i Danmark pt, er der ingen oplysninger om.
Kilde: kia.com

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Bliver Ford Kuga Årets Brugtbil 2024?
Bliver Ford Kuga Årets Brugtbil 2024?
Biler og Fritid
Den ikoniske Ford Mustang fylder 60 år
Den ikoniske Ford Mustang fylder 60 år
Biler og Fritid
Flere elbiler må nu deles om de danske ladestandere
Flere elbiler må nu deles om de danske ladestandere
Biler og Fritid
Privatleasing stiger markant
Privatleasing stiger markant
Biler og Fritid
Toyota Prius vinder Årets Bildesign i Verden 2024
Toyota Prius vinder Årets Bildesign i Verden 2024
Biler og Fritid
Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Biler og Fritid

Hvad betyder betegnelsen WLTP i bilernes verden
Hvad betyder betegnelsen WLTP i bilernes verden
Biler og Fritid
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Biler og Fritid
Audi 50 var Tysklands første lille bil
Audi 50 var Tysklands første lille bil
Biler og Fritid
Ny Alfa Romeo skal hedde MILANO
Ny Alfa Romeo skal hedde MILANO
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev