

Kender du Hadsund Dyrehave?
Mariagerfjord og omegnTorsdag 31. december 2020 kl. 11:00

Hadsund Dyrehave ligger midt i Hadsund by |
Af Carina Kondrup
Midt i Hadsund by ligger Hadsund Dyrehave. Den blev stiftet i 1983 af nogle lokale initiativtagere, dog i en mindre udgave, end den vi kender i dag. Siden starten er dyrehaven udvidet ikke kun arealmæssigt, men også med nye faciliteter for både dyrene og gæsterne. Den næste udvidelse er det nye bjælkehus til hjortene, et projekt foreningen bag Dyrehaven, er ved at få sat i gang.
I dyrehaven findes der i dag ca. 20 dåhjorte, 10 sikahjorte og 10 dværggeder. Dåhjorten er Danmarks næststørste hjorte art og kendes på dens sommerpels, der er rødbrun med hvide prikker. Sikahjorten er en smule mindre end dåhjorten og har også en rødbrun sommerpels med hvide prikke og desuden en sort streg langs ryggen. Kan I mon kende de to hjorte arter fra hinanden?
Gederne går i en indhegning for sig og vil rigtig gerne snakkes med. Fra ca. midt maj udvides bestanden med søde gedekid, som er et stort hit hos børnene. De små gedekid elsker at klatre og springe rundt og deres leg er hyggelig og sjov at stå og betragte.
Geden er kendt for at spise hvad som helst og er i det hele taget et meget nysgerrigt dyr, der gerne undersøger og smager på næsten alt. Det gælder også Dyrehavens gæsters knapper, snørebånd og bukseben.
Man kan frit færdes inde hos dyrene, som alle er meget venlige og nysgerrige. Tag eventuelt en lille pose brød med og se, hvor tæt dyrene så kommer på jer. Der er mulighed for masser af sjove oplevelser i naturen i Hadsund Dyrehave

Midt i Dyrehaven er der en overdækket udsigtsplatform, hvor I kan sidde og spise Jeres medbragte mad, mens I nyder udsigten til dyrene i haven.
Hadsund Dyrehave ligger på Ringvejen i Hadsund og støder op til Hadsund Egnsmuseum. Der er mulighed for parkering overfor Dyrehaven.
Der er gratis adgang til Dyreparken døgnet rundt.


De søde og nysgerrige geder i Hadsund Dyrehave, vil gerne snakkes med
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Sygehus Nord sælges til lokalt ejendomsselskab Søren Enggaard A/S Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Indstil din kandidat til ’Aktiv Prisen’ i Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Advokat Lars Kuhnel: Erstatning til minkavlere kan blive en kampplads Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Dyreværnsorganisation: Kompensationsaftalen er en historisk fejltagelse Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nordjysk folketingsmedlem fylder 40 år Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Mangler du en lejlighed | Ledige lejemål i Mariagerfjord og omegn Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Flere nye virksomheder i Mariagerfjord Kommune i 2020 end året før Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() SOS International leverer hurtigtest til borgerne i Nordjylland og tre andre regioner Mariagerfjord og omegn |
![]() |