Del på Facebook   Print siden

Karrehuset på Horsens havn får slidstærke vinylgulve med træstruktur fra Timbermann

Hadsund og omegn
Mandag 15. juni 2020 kl. 13:30

Karrehuset på Horsens havn får slidstærke vinylgulve med træstruktur fra Timbermann
Karréhuset


Af Carina Kondrup

157 boliger i Karréhuset, som er en del af det ny byområde Jernlageret på Nordhavnen i Horsens, er netop blevet afleveret til bygherren Andelsboligforeningen Odinsgaard, der står bag det omfattende projekt. Gulvvirksomheden Timberman har i den forbindelse leveret 9.500 kvadratmeter vinylgulv med overflade i trælook.

På Nordhavnen i Horsens bliver en tidligere fabriksgrund i øjeblikket omdannet til en ny attraktiv bydel med 70.000 kvadratmeter udlejningsboliger, erhvervslokaler, serviceejendomme, butikker og oplevelsespladser. Bydelen kommer til at hedde Jernlageret og vil bestå af de fem bygninger Kanalhusene, Havnehusene, Annexhuset, Øen og Karréhuset, som netop er blevet opført.

Karréhuset er en helt nyopført bygning, som ligger på en grund, der tidligere rummede fabrikken Nopa Nordic. I stedet er der nu blevet opført i alt 157 boliger, som lejes ud af andelsboligforeningen Odinsgaard. I alle boligerne er der løbende blevet lagt et vinylgulv af mærket Novego, som har en overflade med træstruktur, der ligner sæbebehandlet eg. Og gulvvirksomheden kan nu glæde sig over at være i mål med det større projekt:

- Projektet er forløbet utrolig vellykket og er et rigtig godt eksempel på, hvor vores Novego-vinylgulve virkelig kommer til sin ret. Plankerne har en naturtro overflade i 3D og en fugtafvisende kerne af glasfiberforstærket vinyl. Det gør dem utroligt slidstærke, så de kan holde til mange ind- og udflytninger samt skiftende lejere, som behandler gulvet forskelligt – uden at det skal skiftes eller slibes ned, fortæller projektkonsulent Alex B. Jørgensen fra Timberman og fortsætter:

- Det egner sig derfor særdeles godt til udlejningsejendomme som Karréhuset. For at gøre gulvet mere æstetisk og hyggeligt i private boliger, vælger mange desuden en overflade, der ligner træ.

Det er Torntoft & Mortensen, der har været totalentreprenør på projektet, og i fællesskab med arkitektfirmaet RUM og ingeniørvirksomheden COWI har de været med til at rådgive i forhold til byggeriet, som blandt andet omfatter 9.500 kvadratmeter gulv.

- Bygherren ønskede et robust og praktisk gulv med minimalt vedligehold uden nødvendig nedslibning eller udskiftning ved flytning – men som samtidig skulle passe ind i et boligbyggeri. Derfor faldt valget på Novego-vinylplanken fra Timberman, som kombinerer de praktiske egenskaber med et mere hjemligt udtryk, fortæller byggeleder Charlotte Frost fra Torntoft & Mortensen, som fortsætter:

- Det har været et stort og spændende projekt at være en del af, og resultatet er meget tilfredsstillende. Byggeprocessen er forløbet fint, og de udfordringer, der er dukket op undervejs, er blevet løst hen ad vejen.

De 107 af boligerne i Karréhuset blev afleveret tilbage i februar, mens de sidste 50 boliger netop er blevet afleveret, og hele indflytningen i Karréhuset kan således ske omkring august.



© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Tysker alarmerede politiet om mistænkelig person i sommerhusområde
Tysker alarmerede politiet om mistænkelig person i sommerhusområde
Hadsund og omegn
HB Petanque afholdte årets Doublemesterskab.
HB Petanque afholdte årets Doublemesterskab.
Hadsund og omegn
Sommersjov er en succes
Sommersjov er en succes
Hadsund og omegn
Petanque spil kører nu næsten som i gamle dage på HBs baner på Stadionvej
Petanque spil kører nu næsten som i gamle dage på HBs baner på Stadionvej
Hadsund og omegn
Film i Hadsund Bio uge 33
Film i Hadsund Bio uge 33
Hadsund og omegn
Konfirmander søndag d. 9. august 2020 Hadsund
Konfirmander søndag d. 9. august 2020 Hadsund
Hadsund og omegn
VORES MAND I AMERIKA i Hadsund Biograf
Hadsund og omegn
Hold fra Rideklubben Hadsund videre til finale på Fyn
Hold fra Rideklubben Hadsund videre til finale på Fyn
Hadsund og omegn
Første hold konfirmander Vive og Hadsund
Første hold konfirmander Vive og Hadsund
Hadsund og omegn
Dødsfald
Dødsfald
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev