Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kampreferat af lørdagens besøg på Amager

Hobro og omegn
Søndag 18. april 2021 kl. 19:00

Kampreferat af lørdagens besøg på Amager
Foto: Dannie Rosenkrantz


AF Klaus Hansen

Hobro IK skulle ud at jage 3 vigtige point på udebane mod Fremad Amager. Høj solskin og ingen vind, så noget lignende perfekte vejrforhold til dagens kamp.

Den langtidsskadede offensivspiller, Oliver Thychosen, var tiltænkt en startplads i dagens opgør, men måtte desværre udgå fra opvarmningen, med en ny skade. I Oliver Thychosens sted, kom anfører og fødselar Jonas Brix-Damborg ind til sin kamp nr. 289 i Hobro-trøjen.

Hobro IK startede bedst ud og satte sig på spillet i kampens indledning og allerede efter 6 minutter havde Hobro IK bolden i netmaskerne, men desværre blev der vinket offside på Mads Hvilsom, der ellers headede bolden flot i mål.

Det meste af spillet foregik på Fremad Amagers banehalvdel og der var derfor meget få chancer til hjemmeholdet. Hobro IK pressede på og fik tilkæmpet sig flere hjørnespark, men uden den nødvendige skarphed foran mål, gav disse intet udbytte.

Efter ca. 30 minutters spil erobrede Hobro IK bolden højt på hjemmeholdets banehalvdel og det gav en skudmulighed til Mikkel M.P., der sendte bolden afsted mod fjerneste hjørne, men en pragtredning af Fremad Amagers målmand, sørgede for at der stadig stod 0-0.

Minutter senere var Hobro IK på spil igen. Pål Alexander Kirkevold kæmper sig til en lang bold, nordmanden lægger bolden af til Mathias Haarup, der med et par finurlige driblinger kommer fri til afslutning, men igen er Fremad Amagers målmand på plads med en flot redning.

Kort før pausefløjtet blev Jacob Tjørnelund sendt i dybden og var næsten alene med Fremad Amager-målmanden. Venstrebacken forsøgte sig med en tværaflevering, men denne blev blokeret og endte i favnen på hjemmeholdets målmand.

Hobro IK foretog ingen ændringer i pausen, men kort inde i 2. halvleg var de gulblusede tvunget til en udskiftning, da Anton Skipper desværre gik i stykker efter en forsvarsaktion. I hans sted kom Simon Jakobsen ind.

Første gode Hobro IK mulighed i 2. halvleg tilfaldt Jacob Tjørnelund, der satte en mand og afsluttede mod fjerneste hjørne, men afslutningen gik desværre snært forbi.

Fremad Amager spillede sig ikke rigtigt frem til de store chancer og 2. halvleg lignede meget den første. Derfor var næste chance igen til Hobro IK og det efter godt opspil i venstresiden ved Mathias Haarup. Mathias Haarup sender Pål Alexander Kirkevold i dybden og Pål får afsluttet, men igen en god redning af Fremad Amagers målmand.

Lidt efter var Fremad Amager tæt på efter en bolderobring højt på banen. Et indlæg var tæt på at finde en fremstormende Fremad Amager-spiller, men bolden suste hele vejen forbi til målspark.

Hobro IK gik efter sejren til sidst i kampen og var tæt på i flere omgange, men kampen endte målløst 0-0. Derfor kan vi glæde os over et clean sheet i dagens kamp.

Kampfakta:
Fremad Amager 0 – 0 Hobro IK (0-0)

Mål:
Fremad Amager 0 – 1 Hobro IK, Don Deedson Louicius. (19. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Mathias Haarup – Jesper Bøge – Anton Skipper – Hugo Andersson – Jacob Tjørnelund
Jonas Brix-Damborg (C) – Mikkel M.P.– Christian Cappis

Mads Hvilsom – Pål Kirkevold

Udskiftninger:

Ud: Anton Skipper – Ind: Simon Jakobsen (50. min.)

Ud: Jacob Tjørnelund – ind: Alexander Baun (69. min.)

Ud: Mikkel M.P. – Ind: Danny Amankwaa (86.min.)

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Imed Louati, Don Deedson Louicius.

Advarsel:

Nemanja Cavnic, Fremad Amager (17. Min.)

Dommer:

Benjamin Willaum-Jantzen

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev