Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kært barn har mange navne

Hadsund og omegn
Tirsdag 24. september 2019 kl. 15:00

Kært barn har mange navne
Der var stort opbud ved indvielsen af huset ved petanquebanen i Mariager


Der var høj sol og godt humør, da et halvt hundrede mennesker torsdag den 19. september var samlet ved Mariager Hallen, hvor Mariager Senioridræt indviede deres nye hus ved petanquebanen
.
Af Helle Schiønning

Talerne ved formand for Mariager Senioridræt Hedy Holtemann, Erik Kirkegaard Mikkelsen og Hugo Vilslev kredsede om den kamp, det har været at få tilladelse til at bygge huset på et areal, der har været fredet siden 1953.

I 2011 kom et endeligt afslag på en ansøgning om affredning / dispensation. Det tog tidligere borgmester i Mariagerfjord Kommune Erik Kirkegaard Mikkelsen som en invitation til at gå nye veje.

Servitutter, fredningskendelser og stedets historie blev nøje gransket, og det førte efter mange års tålmodig insisteren til en tilladelse til at bygge på arealet.
Erik Mikkelsen sammenligner forløbet med et eventyr, hvor man først skal grusomt meget igennem, før det hele ender godt.

Selvom der var enighed om, at fødslen havde været besværlig, var man på dagen ikke enige om, hvad barnet skulle hedde. Oprindelig var der tale om et skur, som jo ikke gør meget af sig. I ansøgningen til fondene beskrives huset som et fælleshus for petanque og krolff, mens Erik Kirkegaard Mikkelsen er fortaler for beskrivelsen pavillon.

Hedy Holtemann kalder huset for Hugos baby. At vejre på stemningen for dagen, var der ingen, der kunne modsige sig det.

Det var en stolt, glad og bevæget Hugo Vilslev, der på vegne af Mariager Senioridræt takkede for en smuk og håndværksmæssig flot udført bygning, som skal sikre, at byens petanque- og krolff-spillere kan komme i ly for vejr og vind.

Erik Kirkegaard Mikkelsen fik tak for hans utrættelige indsats, arkitekt Morten Thomassen for hans gave i form af tegningen til huset, entreprenør Bjarne Brath for at have opført så gedigen en bygning og fondene: ELRO Fonden, Lokale og Anlægsfonden, Sparekassen Hobro Fonden og Veluxfonden for at have finansieret projektet.

På dagen blev ELRO Fonden repræsenteret ved formand Steen Thomsen og Sparekassen Hobro Fonden ved afdelingsdirektør Jeanette Leth Neldorf fra Jutlander Bank, Mariager. Begge kunne de fortælle, at fondene råder over store summer, der gerne skal ud og arbejde til fordel for frivilligheden og understøtte ildsjælenes store arbejde.

Steen Thomsen nævnte, at det i disse tider, hvor det er så nemt at isolere sig bag skærme i hjemmet, er særlig vigtigt at skabe fysiske rum for fællesskabet.

Hugo Vilslev afsluttede sin tale med et 3-foldigt leve for huset med de mange navne, slutter Mariager Senioridræt.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev