Del på Facebook   Print siden

Jytte Birkkjær: Hvad skal der til for at løfte hjemmeplejen

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 6. oktober 2021 kl. 21:30

Jytte Birkkjær: Hvad skal der til for at løfte hjemmeplejen
Jytte Birkkjær


AF Jytte Birkkjær
Kandidat KV21 Mariagerfjord for Konservative Folkeparti
Blåbærvej 1 9560 Hadsund

HVAD SKAL DER TIL FOR AT LØFTE HJEMMEPLEJEN?

Hvordan er det, vi opfatter hjemmeplejen, og hvordan er det, vi behandler den?

Gennem den senere tid har vi været vidne til, hvorledes hjemmeplejen igen og igen bliver omtalt, som dårlig og utilstrækkelig – det gør bestemt ikke noget godt for nogen.

Det er min opfattelse, at der i stor udstrækning er tilfredshed med den pleje, man får, selv om der altid er plads til forbedringer, og alle gerne vil have mere.

Der er et ønske om, at der afsættes penge til flere varme hænder – men hvad hjælper det, når det ikke kan lykkes at få besat de ledige stillinger, der allerede er afsat penge til?

I Mariagerfjord kommunes budget for 2022 er afsat penge til at styrke hjemmeplejen, herunder ledelsesfunktionerne, og efter min mening er ledelse alfa og omega for at skabe gode arbejdsforhold!

Derfor er det rigtig vigtigt, at de nye ledere - som jeg tror, der er god brug for - ikke bliver personer, der lukker sig inde på kontorerne, men personer, som brænder for deres område, og som lytter til og inddrager medarbejderne. Dygtige medarbejdere ønsker ikke diktat, men inddragelse – de ved jo præcis, hvordan tingene fungerer ude i marken.

En dygtig leder skal gå forrest i bestræbelserne for at skabe bedre arbejdsforhold, og forhåbentlig mere glæde i det daglige. En leder skal også være en person, som med begejstring kan tale sit fag og område op, og sammen med sine medarbejdere skabe en positiv stemning, der gør det attraktivt for personer at besætte de ledige stillinger, der er inden for området.

Alt for længe er vi næsten kommet ind i en dårlig spiral med at tale faget som hjemmehjælper – og for den sags skyld også sygeplejerske - ned, og det er der mange, der har en andel i. Alt for ofte er der en tendens til at fremhæve alt det dårlige, og i alt det glemme, at der er rigtig mange, som sætter stor pris på den hjælp, man får – og i bund og grund tror jeg også, at langt de fleste inden for områderne er glade for deres job, og brænder for at gøre det så godt, som muligt. Det er vist bare ikke ”in” at give udtryk for det.

Hvis vi nu prøver at stå sammen om at skabe mere positivitet omkring hjemmeplejen, så tror jeg, at der kan skabes grundlag for at tiltrække og ansætte de dygtige og kompetente medarbejdere, der er så stor brug for. Hvis vi så også møder dem med et smil og roser, når der er grund til det – kan der forhåbentlig med tiden skabes mere respekt og en mere positiv holdning for dette vigtige fagområde.


Kommentarer til artiklen:
Det ville egentlig klæde de 82 opstillede kandidater at kvittere med en positiv kommentar for dette udmærkede indlæg og dermed dokumentere deres RESPEKT for frontpersonalet, og så savner man et indlæg fra den politiker, der i marts lovede at tage den skattefri coronagave til alle kommunalt ansatte med i budgetforhandlingerne. Blev det mon glemt?
js, 08-10-2021 18:54:15

Kære Julie m.fl.
Jeg har personligt haft glæde af hjemmeplejen i forbindelse med sygdom og derigennem mødt kompetente, venlige og fleksible medarbejdere. Mit ærinde er, at hvis der ikke skabes mere respekt og en mere positiv holdning til faget, ja, så kan man ikke tiltrække den arbejdskraft, der er så stor brug for, for at man kan løse problemerne på sigt.
Jytte Birkkjær, 07-10-2021 17:09:25

Søg på P1 debat hvornår kommer hjemmehjælpen og hør tre kvarters debat om emnet fra 21. september. Problemet synes udbredt og komplekst i hele landet, men hvad ved man konkret om årsagerne til afgang og vanskeligheder med at få nye ind her i kommunen og hvad ved faggruppernes repræsentanter? Formodentlig mere end blot de efterhånden mange pæne ord fra diverse politikere. Lad os høre fra dem, der ved noget og kan sige, hvad der er bedst lige nu og på sigt!
js, 07-10-2021 15:00:34

Jytte, tag ud og snak med den enkelte, der kører dag eller nat. Så får du et chok.
Julie, 07-10-2021 13:04:03

Glem tiden!
Moth, 07-10-2021 11:43:17


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lejlighed til leje i Terndrup
Lejlighed til leje i Terndrup
Mariagerfjord og omegn
Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace
Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace
Mariagerfjord og omegn
Frivillige Sociale Mentorer er tilbage i Frivilligcenteret
Frivillige Sociale Mentorer er tilbage i Frivilligcenteret
Mariagerfjord og omegn
Kø ved teststeder får regionen til at sætte ind
Kø ved teststeder får regionen til at sætte ind
Mariagerfjord og omegn
Stor Hobro Fond uddeler igen millioner
Stor Hobro Fond uddeler igen millioner
Mariagerfjord og omegn
196 dagpleje- og vuggestuebørn i Mariager deltager i Tumlekaravanens halloweenlege
196 dagpleje- og vuggestuebørn i Mariager deltager i Tumlekaravanens halloweenlege
Mariagerfjord og omegn
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 42
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 42
Mariagerfjord og omegn
Disse bonusser skal du holde øje med
Disse bonusser skal du holde øje med
Mariagerfjord og omegn
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev