Del på Facebook   Print siden

JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 13. april 2024 kl. 12:00

JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Jørgen Olsen, der startede JYSKs elevuddannelse, plantede det første træ


Onsdag den 10. april kl. 14 blev der skabt en ny tradition i HimmerLand, hvor JYSK-elever plantede de første træer som symbol på at de er påbegyndt JYSKs elevuddannelse. Omkring 150 elever bliver uddannet om året, og på den måde bliver HimmerLand det samme antal træer rigere hvert år.

Den første til at så frøet til den nye tradition var medarbejder nummer 11 i JYSK, Jørgen Olsen. Han startede med at bygge butikker op med Lars Larsen i 1980, for derefter at starte den populære elevuddannelse.

”Jeg er meget stolt over at få lov til at plante det første træ i JYSK-skoven. Det betyder meget for mig, fordi jeg var med til at grundlægge uddannelsen tilbage i 1992. Symbolikken i at plante noget, der kan vokse sig større, er for mig et tydeligt billede på, hvordan vores mange fantastiske JYSK-elever gennem årene har udviklet sig. Ligesom de små træer vokser de unge mennesker jo også, og det motiverer mig stadigvæk efter snart 44 år i JYSK,” siger Jørgen Olsen.

Alt i alt har Jørgen haft flere end 5.000 elever forbi JYSK Academy, som elevuddannelsen officielt hedder i dag. Siden 2010 har alle Danmarks JYSK-elever haft adresse i HimmerLand, når de er på skoleophold fire uger om året.

En god tradition

Director of Facility i HimmerLand glæder sig til at se de nye træer vokse sig store.

”Vi er rigtig glade for, sammen med JYSK, at kunne få endnu flere grønne områder i HimmerLand, og så er der jo en rigtig god symbolik i at alle JYSKs elever planter sit frø i HimmerLand til en karriere i detailbranchen, og nu bliver det understreget med at de får lov til at plante deres eget træ også. Det er omkring 150 elever om året, der kommer til at plante et træ, så vi er allerede klar til at udvide med flere områder, hvor traditionen kan holdes i hævd fremover,” siger Director of Facility Niels Hosie.

På dagen var det de første 37 elever, der snart er klar til at få en spirende karriere i detailbranchen, der plantede et træ foran HimmerLands Hul 18 på den ene golfbane New Course. Til efteråret plantes yderligere omkring 120 træer, når næste hold elever starter.

Et godt sted at lære

Malene Toft fra Støvring fulgte efter Jørgen, og blev dermed den første JYSK-elev til at plante et træ i HimmerLand.

”Det er en stor ære, at vi er det første elevhold, der får lov til at plante vores egne træer i HimmerLand. Som en del af vores uddannelse er vi på undervisningsophold to gange om året i HimmerLand, og det er megasejt, at vi fremover kan spejle os i vores træers udvikling,” siger Malene Toft og fortsætter:

”og så er HimmerLand jo et kanon-sted at være elev. Her har vi de bedste rammer – både til vores uddannelse men også når vi har fri, hvor vi flittigt bruger resortets aktiviteter – især et spil pool i sportsbaren er en god måde at slutte dagen af på.”

Planen er, at de kommende hold af elever får lov at plante træer, når de kommer på deres første skoleophold i HimmerLand. HimmerLand sponsorerer træerne og de jordstykker, der bruges til de omkring 150 nye træer om året samt vedligeholdelsen heraf.

JYSK åbnede sin første butik i verden den 2. april 1979 på Silkeborgvej i Aarhus. Både JYSK og HimmerLand er ejet af Lars Larsen Group.

Fakta:

• 37 elever fra JYSK plantede 10. april 2024 et træ hver i HimmerLand som en markering på begyndelsen på deres uddannelse
• Der bliver plantet en blanding af flere forskellige træsorter
• Der er allerede gjort flere arealer klar til nye JYSK-elever, der skal plante et træ, når de starter (omkring 150 elever starter på uddannelsen om året)
• Fremover får alle nye JYSK-elever også lov til at plante et træ i JYSK-skoven
• Den allerførste til at plante et træ var Jørgen Olsen, der tilbage i 1992 grundlagde JYSKs elevuddannelse, som i dag årligt klæder omkring 150 unge mennesker på til en karriere i detailbranchen
• Alt i alt har JYSK Academy uddannet flere end 5.000 elever



HimmerLand udvider nu med omkring 150 træer om året - ét for hver JYSK-elev, der starter på elevuddannelsen i JYSK


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fjordkommune henter grøn inspiration på studietur
Fjordkommune henter grøn inspiration på studietur
Mariagerfjord og omegn
49 år med venskab og fodbold: HB-Fodbold byder velkommen til Storm IF på Hadsund Stadion
49 år med venskab og fodbold: HB-Fodbold byder velkommen til Storm IF på Hadsund Stadion
Mariagerfjord og omegn
Den Internationale Menstruationsdag: 9 ud af 10 danske kvinder lider af menstruationssmerter
Den Internationale Menstruationsdag: 9 ud af 10 danske kvinder lider af menstruationssmerter
Mariagerfjord og omegn
135 deltagere til det traditionsrige St. Økssø Løb
135 deltagere til det traditionsrige St. Økssø Løb
Mariagerfjord og omegn
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: LAN Party i Øster Hurup
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: LAN Party i Øster Hurup
Mariagerfjord og omegn
Indkomsterne er vokset markant over 10 år: +13,9 procent i Mariagerfjord kommune
Indkomsterne er vokset markant over 10 år: +13,9 procent i Mariagerfjord kommune
Mariagerfjord og omegn
Sct. Clemens Kirke og Grænseforeningen Randers-Mariagerfjord holder grundlovsmøde
Sct. Clemens Kirke og Grænseforeningen Randers-Mariagerfjord holder grundlovsmøde
Mariagerfjord og omegn
Varsling om kraftig regn og lokale skybrud tirsdag
Varsling om kraftig regn og lokale skybrud tirsdag
Mariagerfjord og omegn
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: Hestehygge i Hadsund
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: Hestehygge i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Danmarks største valgfest i Mariager
Danmarks største valgfest i Mariager
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev