Annonce
Del på Facebook   Print siden

Juletræstænding og fakkeloptog bringer lys til Øster Hurup

Øster Hurup og omegn
Onsdag 1. december 2021 kl. 18:00

Juletræstænding og fakkeloptog bringer lys til Øster Hurup
Juletræstændningen. Foto af StenA


Af Mark Hammer Jakobsen

Juletræstænding og fakkeloptog bringer lys til Øster Hurup

Da den første advent nærmede sig her den 28. november var folk her i Øster Hurup klar til at velkomme juletiden med glæde og fest.

Arrangører blandt Menighedsrådet, Borgerforeningen, Event Øster Hurup og FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, havde nemlig samlet befolkningen for at hylde adventsdagen med flere hyggelige juleaktiviteter.

Klokken 16:00 om eftermiddagen startede den første af aktiviteterne, hvor befolkningen samlede sig omkring Øster Hurup kirke. Da de kom indenfor ventede der dem en fin andagtsgudstjeneste, som blev holdt af sognepræsten Iben Brejning Højgaard og fungerede som optakten til aftenens mange aktiviteter.

Efter at befolkningen havde fået varmen inde i kirken, skulle de nu bringe varmen videre til resten byens gader – bogstaveligt talt. Folkemængden samlede fakler op og antændte dem, som de roligt gik side om side med på fortovet i deres færd ned mod bymidten.

Fakkeloptoget foregik stille og roligt gennem byens gader, med nogle folk med en fakkel i den ene hånd og barn eller børnebørn i den anden.

Ud fra det første billede af denne artikel, kunne man let få indtrykket, at det regnede en smule her i Øster Hurup under fakkeloptoget. Alligevel holdte folket ansigterne og faklerne høje, og regnen stoppede nådigt nok, da de nåede destinationen for deres næste aktivitet.

Da borgerne kom frem til bymidten, så de at der var stillet juletræ op for dem. Her holdte de så nogle julesange sammen, hvorefter træets lyskæder og ovenstående julestjerne blev lyst op i varmerige gule og orange farver.

Det fine juletræ var bragt til stede af en del forskellige samarbejdspartnere. Niels Erik Nørgaard havde sponsoreret det særdeles høje træ, som blev transporteret dertil af Carl Ole Holt og hjulpet på plads via en lift lånt ud fra Terndrup El og Alarm. Dette samarbejde har gjort sådan, at Øster Hurup nu kan nyde glæde af træets lys gennem julen.

Aftenen stoppede dog ikke der, da FDF besluttede sig for at invitere folk på mad i Kredshuset. Her fik de ly hvis nu regnen skulle komme tilbage, og den ly blev også fulgt af varme æbleskiver og gløgg. Dem der ville prøve deres held af kunne også skaffe sig nogen lodsedler, som gav dem mulighed for at vinde nogle fine små gaver stillet til rådighed for de heldige vindere.

Alt i alt var det en fin aften, hvor julestemningen her i Øster Hurup nu officielt er blevet bragt til live og varmer os nu i den ellers så kolde decembertid.


Fakkelturen. Billede af StenA.



Julestemningen. Billeder af StenA.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Øster Hurup og omegn
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Øster Hurup og omegn
Hvornår var det nu, det var?
Hvornår var det nu, det var?
Øster Hurup og omegn
Hvad byder Meny uventede gæster?
Hvad byder Meny uventede gæster?
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev