Annonce
Del på Facebook   Print siden

Julemad på grillen – med Weber og XL Byg i Mariager

Mariager og omegn
Søndag 10. november 2019 kl. 20:00

Julemad på grillen – med Weber og XL Byg i Mariager
Rasmus Pihl Andersen tv og Niels Henrik Nielsen i Grill Afdelingen i XL Mariager


.
Af Klaus Hansen

Glæder du dig til duften og smagen af jul? Elsker du at forkæle familie og venner med lækker mad? Har du prøvet at tilberede julens retter og andre december-lækkerier på grillen? Kom og få ny inspiration på Webers grillkurser, som afholdes i en lang række danske byer i oktober, november og december.

Der er lagt op til velduft og store smagsoplevelser, når Webers grillkokke kommer rundt i Danmark med ”Grill Academy On Tour” og gavmildt deler ud af deres bedste tips til perfekt grillet julemad. Kurserne foregår lokalt hos Webers mange forhandlere, og den 14/11-19 kommer grillskolen til XL Byg i Mariager.

Gør julemaden endnu bedre
- Der er mange gode grunde til, at mange af os vælger grillen, når julemenuen skal tilberedes. På grillen kan du gøre det traditionelle julemåltid ekstra lækkert og smagfuldt – når man lige ved hvordan. Og derfor er det en god idé at tage på jule-grillkursus, hvor vi ikke kun skal grille kød, men også alt tilbehør og snacks. Der er masser at glæde sig til,” fortæller Karsten Høyer, Event Kok hos Grill Academy On Tour.

På dette 3-timers julegrillkursus lærer du at beherske forskellige grillmetoder, som passer til den mad, du vil grille. Du bliver også skarp på temperaturstyring, så stegen bliver perfekt og saftig, uanset om du griller på kul-, gas- eller elgrill – og på at vælge det rigtige grilltilbehør.

Grill hele menuen
Kurset giver masser af inspiration og viden om, hvordan julesteg og tilbehør skal grilles, og hvordan du bager og røger på grillen. På kurset anvendes det mest gængse Weber grilltilbehør: Du lærer bl.a. at tilberede and i støbejernspanden, rødkål i stegegryden, brunede kartofler i kyllingeholderen, småkager på pizzastenen og juleølkage i grillbakke. Efter kurset er du ikke blot klædt på til at grille i julen men hele året rundt – også i de kolde måneder.

Sprødt og lækkert
- På dette års julegrillkursus lærer deltagerne at intensivere smagen af den klassiske julemenu. Så julegæsterne bliver overrasket med smag og stil, siger (NN) og løfter sløret for, at deltagerne bliver udfordet på flere niveauer. Udover de klassiske juleretter, stifter man bekendtskab med grillet glögg, varmrøget torsk med grillede blinis, grillbagte fedtebrød og smagsprøver på grillet julemedister og flæskesteg.

Tilmelding på www.weber.com
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev