Annonce
Del på Facebook   Print siden

Julekurve til nordjyske yderdistrikter

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Lørdag 25. november 2017 kl. 15:00

Julekurve til nordjyske yderdistrikter
Arkivbillede


i år vil ca. 30 % af de 700 julekurve, som uddeles kort før jul, gå til familier i yderdistrikterne. Julekurvene bliver leveret direkte til døren af frivillige medarbejdere
.
Af Helle Schiønning

Ofte uddeles julehjælp primært til familier i og omkring de større danske byer, og trængte familier i yderdistrikterne må enten rejse langt eller undvære den ekstra håndsrækning til juledagene. Det vil Aalborg Citykirke og foreningen Charity gerne ændre, og i år vil ca. 30 % af de 700 julekurve, som uddeles kort før jul, gå til familier i yderdistrikterne. Julekurvene bliver leveret direkte til døren af frivillige medarbejdere.

Når Aalborg Citykirke og foreningen Charity for sjette år i træk deler julekurve ud til trængte familier, vil en større andel gå til yderdistrikterne i Nordjylland.

- Der bor en del økonomisk trængte familier i yderkommunerne, som ligger langt væk fra de større danske byer, og det gælder også i Nordjylland. For nogle familier kan det være uoverkommeligt at skulle rejse helt til Aalborg efter en julekurv, fordi ressourcerne eller helbredet ikke er til det. Derfor er vi begyndt at køre ud med julekurve i hele Nordjylland – fra Hals til Thy og fra Skagen til Hobro, fortæller Dan S. Jacobi, som er præst i Aalborg Citykirke.

Han forklarer videre, at det bestemt ikke er på grund af ”storbyssnobberi”, at julehjælpen oftest går til familier i og omkring de større danske byer. Det er nærmere, fordi julehjælpsorganisationerne som regel har adresse i de større byer og ikke har ressourcerne til at køre ud i oplandet, selvom viljen er til det.

Derfor har Aalborg Citykirke og Charity samlet et team af frivillige ”chauffører”, som kommer til at køre Nordjylland tyndt i dagene op til jul. Omkring 30 % af de 700 julekurve, der uddeles i år, bliver bragt ud til familier i yderdistrikterne, og de bliver leveret lige til døren til dem, som ikke selv magter at afhente kurven i Aalborg.

- At vi holder til i Aalborg, skal ikke være en hindring, og vi vil gerne opfordre økonomiske trængte familier i hele Nordjylland til at ansøge. Der er stadig julekurve at få, siger Dan S. Jacobi.

Kurvene består af alt det, som man skal bruge for at holde en god, dansk julemiddag såsom flæskesteg, lys, drikkevarer, julegodter m.m.

De øvrige julekurve uddeles ved to storstilede og festlige julearrangementer i Østre Allé-hallen d. 17. december, hvor der vil være musik, underholdning, trylleshow for børnene og julegodter til alle.

Man kan ansøge om en julekurv fra Aalborg Citykirke og Charity på www.julekurv.nu.

Om Julekurv.nu:
Julekurv.nu er en del af Aalborg Citykirke. Alt arbejde er organiseret og udføres af frivillige i samarbejde med foreningen Charity. Læs mere på www.julekurv.nu og i den vedhæftede brochure.

Om Aalborg Citykirke
Aalborg Citykirke er én af flere frikirker i Aalborg. At være en frikirke betyder, at vi er selvforvaltende og uafhængige af staten, men vi er stadig et anerkendt, kristent trossamfund, som udfører alle kirkelige handlinger såsom nadver, bryllupper og begravelser. Vi har et tæt forhold til mange af byens andre kirker, som vi arbejder sammen med ud fra byens præstenetværk. Aalborg Citykirke er desuden en del af Frikirkenet og Danske Kirkers Råd, der er et nationalt råd af kristne kirker og organisationer i Danmark, og vi står inde for den apostolske trosbekendelse, som mange også kender fra folkekirken.



© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Sæsonstart og lokalbrag på Als stadion
Sæsonstart og lokalbrag på Als stadion
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Chutinan, Natalia og Eden baner vejen for nyt uddannelsestilbud
Chutinan, Natalia og Eden baner vejen for nyt uddannelsestilbud
Mariagerfjord og omegn
Kritisk mangel på sælgere af Lillebror Lotteriet i Mariagerfjord
Kritisk mangel på sælgere af Lillebror Lotteriet i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Standerhejsning hos HBF ungdom
Standerhejsning hos HBF ungdom
Mariagerfjord og omegn
Mælkedrengen fra Aalykke er årets Skelunder 2023
Mælkedrengen fra Aalykke er årets Skelunder 2023
Mariagerfjord og omegn
Kvinder & Golf hos Mariagerfjord Golfklub
Kvinder & Golf hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Kommune vil med på UNESCOS verdensarvsliste
Mariagerfjord Kommune vil med på UNESCOS verdensarvsliste
Mariagerfjord og omegn
HIK- Rosendal: Vi ses hos Home Hobro
HIK- Rosendal: Vi ses hos Home Hobro
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev