Annonce
Del på Facebook   Print siden

Jens-Henrik Kirk stopper som forstander på Mariager Efterskole

Mariager og omegn
Torsdag 22. november 2018 kl. 11:43

Jens-Henrik Kirk stopper som forstander på Mariager Efterskole
Jens-Henrik Kirk


Mariager Efterskoles forstander stopper med udgangen af skoleåret 2018/2019 og går efter en plads i Folketinget...
.
Af Klaus Hansen

Mariager Efterskoles vellidte og dygtige forstander siden 2005, Jens-Henrik Kirk, har valgt at stoppe til fordel for en politisk karriere for at udleve sin drøm om at komme i Folketinget. Derfor har Jens-Henrik Kirk meddelt bestyrelsen for Mariager Høj- & Efterskole, at han stopper som forstander med udgangen af indeværende skoleår.

Bestyrelsen ansatte i 2005 Jens-Henrik som Danmarks yngste efterskoleforstander, dengang kun 27 år gammel. Det er med meget stor taknemmelighed skolens bagland, bestyrelse, medarbejdere og elever ser tilbage på hans både helhjertede og succesfulde virke i Mariager.

Jens-Henrik Kirk har rykket skolen til et nyt niveau på mange fronter, og han har stået i spidsen for den store udvikling skolen er gået igennem i disse år. Både elevtal, faglighed, faciliteter og indhold har under hans ledelse fået et markant løft. Skolen har pt 163 elever, og skolen er allerede nu stort set fyldt op til det kommende skoleår. Skolen er godt rustet til fremtiden med en solid økonomi.

”Vi har lært Jens-Henrik at kende som en mand med stærke værdier og et stort udsyn, der rækker langt udover skolens grænser i Mariager. Samtidig er Jens-Henrik en person, der evner og tør sætte en retning, og som er villig til at betale prisen, når han går ind i noget. Samtidig formår Jens-Henrik at skabe trivsel og udvikling omkring sig. Da Jens-Henrik ved valget i 2017, med et meget flot resultat, blev valgt til byrådet i Mariagerfjord Kommune, og efterfølgende kunne kalde sig viceborgmester, var vi i bestyrelsen godt klar over, at vi inden for en overskuelig fremtid nok måtte imødese hans opsigelse, og det er så sket nu”, udtaler bestyrelsesformand Michael Kjærgaard.

”Tiden på Mariager Efterskole har været den bedste i mit liv. Jeg er blevet præget for livet! Jeg elsker mit job og ser med stor taknemlighed tilbage på alle de relationer min tid på efterskolen har givet mig. Det har givet mig venner og oplevelser for livet. Det har været et af mit livs sværeste beslutninger at sige op, men jeg har altid talt med unge om, at de skal forfølge deres drømme og gå målrettet efter det. Nu er turen kommet til, at jeg skal fokusere på det næste kapitel af mit liv. Selvom det er vemodigt, usikkert og svært at kende fremtiden, ”skubber jeg skibet fra land” og går efter mit hjerte. Jeg ønsker med passion, drive og engagement at påvirke dansk politik med de værdier jeg tror på, og jeg vil arbejde for at styrke familierne i Danmark. Går det familierne godt, går det Danmark godt”, udtaler Jens-Henrik.

Bestyrelsen starter nu processen med at finde en ny forstander, idet stillingen bliver slået op i relevante medier og også kommer til at ligge på Mariager Efterskoles og Mariager Højskoles hjemmesider. Ansøgninger skal sendes til undertegnede på bestyrelse@mariager-skolerne.dk.

For yderligere informationer om stillingen og søgeprocessen er man velkommen til at kontakte Jens-Henrik Kirk på 4030 7079 eller undertegnede på 2222 4000. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt, dog senest den 15. januar 2019.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev