Annonce
Del på Facebook   Print siden

Jens-Henrik Kirk: Konservative er det grønne parti med den stærke sociale profil

Debat
Mandag 3. juni 2019 kl. 15:00

Jens-Henrik Kirk: Konservative er det grønne parti med den stærke sociale profil
Jens-Henrik Kirk (C)


Der er 2 primære årsager til at jeg blev Konservativ. Hensynet til de svageste i vores samfund. Det uanset om det er børn, handicappede, psykisk syge eller hjemløse. Og hensynet til vores klima....
.
AF Folketingskandidat Jens-Henrik Kirk (C)

Virkeligheden har indhentet os, og kampen for klimaet og for vores kommende generationer bør være hjerteblod for os alle.

Som konservativ betyder kontrakten mellem generationer meget for mig. Der går en lige linje af ansvar fra vores forfædre til os, der er på jorden i dag, og til de børn, der fødes i fremtiden.

Hver generation har haft sin mandomsprøve. Nogen har kæmpet i krige for dansk selvstændighed, andre har kæmpet for vækst, velstand og opbygningen af den danske velfærdsstat. Hver en kamp har været vigtig, men ingen kampe har næppe været vigtigere end den, som vores generation står over for. Kampen for klimaet.

De næste generationer skal overtage en bedre verden, derfor skal vi værne om miljøet og sikre, at Danmark har en ren og selvforsynende energi. Klimapolitikken skal laves i tæt samarbejde mellem erhvervslivet, klimarådet og folketinget. Vi skal investere markant i forskning, så vi sammen med virksomhederne, kan finde de helt rigtige løsninger. Både for mennesker, dyr og miljø.

En stærk socialpolitik

De mest udsatte, dem der ikke kan klare sig selv, skal have hjælpen – flere skal klare sig selv. Borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsydelser og behandling.

Borgere med handicap fortjener et liv med værdighed og muligheder. Vi har som samfund et ansvar for at sikre, at et medfødt handicap aldrig må betyde, at man ikke kan opnå ens drømme og mål i livet. Det handler for os om at sikre, at alle medborgere har mulighed for at få det liv, som man ønsker.

Samtidig mener vi, at borgere med handicap skal have den hjælp, pleje og omsorg, de har behov for, for at få deres hverdag til at fungere med respekt for det enkelte menneske. For vi skal huske på, at vi alle er forskellige og har forskellige behov. Det gælder også borgere med handicap. Og alle vores ældre borgere som har krav på en værdi alderdom.

Og lad os huske børnene!

Forskningen viser, at et barns første 1000 dage er afgørende for dets videre udvikling og trivsel. Det er i de første spæde år, at grundlæggende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer udvikles. Vi skal sikre børnene de bedste muligheder senere i livet, så de har det bedste udgangspunkt for at realisere deres fulde potentiale.

Vi skal investere mere i vores børn og unge – og forebygge mere end behandle. Og så vil jeg arbejde for en klar styrkelse af vores civilsamfundet – de frivillige foreninger , kan betyde forskellen på en levende og død by, og medvirke til at vi kan bekæmpe den store ensomhed og relationelle fattigdom, som vores land oplever i denne tid.

Som 2. viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, samt medlem af Økonomiudvalget og børne og familieudvalget, vil jeg være den lokale Mariagerfjord stemme i Folketinget. Jeg håber du vil huske mig og stemme personligt – din stemme afgør om det er mig som får det Konservative mandat i Nordjylland.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Var det hele forgæves?
Læserbrev: Var det hele forgæves?
Debat
Læserbrev: Opfordring - spar pengene til harvningen
Læserbrev: Opfordring - spar pengene til harvningen
Debat
Læserbrev: Byggehøjder i fjordbyen Hadsund
Læserbrev: Byggehøjder i fjordbyen Hadsund
Debat
Læserbrev: Endelig en økonomisk håndsrækning på vej til Dagplejerne – også i Mariagerfjord
Læserbrev: Endelig en økonomisk håndsrækning på vej til Dagplejerne – også i Mariagerfjord
Debat
Læserbrev: Hvorfor ikke flytte 'hele' sundhedscentret i Hadsund?
Læserbrev: Hvorfor ikke flytte 'hele' sundhedscentret i Hadsund?
Debat
Læserbrev: Assens står uden varsling
Læserbrev: Assens står uden varsling
Debat
Læserbrev: Hvor er veterankoordinatoren i de tre nordjyske kommuner?
Læserbrev: Hvor er veterankoordinatoren i de tre nordjyske kommuner?
Debat
Undrer du dig / Skriv et indlæg og få det bragt på Fjordavisen.nu
Undrer du dig / Skriv et indlæg og få det bragt på Fjordavisen.nu
Debat
Læserbrev: Aktiviteter i dagtimerne
Læserbrev: Aktiviteter i dagtimerne
Debat
Læserbrev: Mariagerfjord på vej til at godkende Danmarks historiens største forurening
Læserbrev: Mariagerfjord på vej til at godkende Danmarks historiens største forurening
Debat


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev