

Jane & Shane – en ekstraordinær musikalsk oplevelse i Kulturhuset i Arden
Arden og omegnFredag 16. september 2022 kl. 21:00

Jane & Shane. Foto: Jesper Edvardsen. |
Af Lone K. Hansen
Jane & Shane – en ekstraordinær musikalsk oplevelse i Kulturhuset i Arden
Når Jane & Shane går på scenen i Kulturhuset i Arden fredag d. 23.sept kl. 20 er der lagt op til en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Live er deres energi og spilleglæde så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.
Engelske Jane Clark (violin, vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er ikke bare gode musikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse.
De musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De mestrer at fortælle den gode historie og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.
Sammen er Jane & Shane ganske enkelt mere end en duo og det er let at forestille sig, at der er flere end to personer på scenen. Og uanset om de spiller lyriske ballader eller livlige keltisk-inspirerede melodier med strejf af swing, er deres sofistikerede og symbiotiske samspil et kendetegn, som er helt særligt for dem. Altid med et glimt i øjet og et smil på læben og altid med publikum helt tæt på hjertet.
Billetter koster 200 kr. og kan købes på www.kulturhusetiarden.dk og hos Savage Corner, Vestergade 16, Arden
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Arden og omegn
![]() Håndsrækning til udsatte borgere i Arden Arden og omegn | ![]() | ![]() Fjordlotto hjælp 2023 Arden og omegn |
![]() | ||
![]() Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen Arden og omegn | ![]() | ![]() Et væld af farver i naturen lige nu Arden og omegn |
![]() |
![]() Børn og voksne synger sammen i Arden Arden og omegn | ![]() | ![]() Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune Arden og omegn | ![]() | ![]() Samuel Rachlin besøger Kulturhuset i Arden på torsdag Arden og omegn |
![]() | ||||
![]() ST Byg i Arden er blevet hædret af BDO og Spar Nord Arden og omegn | ![]() | ![]() Børnebiffen er åben på lørdag Arden og omegn | ![]() | ![]() LIONS CLUB Arden er med til at hjælpe Libyen Arden og omegn |
![]() |