

Jane Grøn | Om budget2021
Mariagerfjord og omegnTorsdag 8. oktober 2020 kl. 20:30

Jane Grøn |
Af byrådsmedlem Mariagerfjord Kommune Jane Grøn, Mariager
I det nye budget 2021 har Kultur, fritid og idræt fået en fornem plads.
Det er blevet på mode at tale om ”Kulturen” igen.
Mange har indset, at området, er en del af velfærdssamfundet, fordi vi får et fattigere liv, hvis vi ikke passer godt på ”Kulturen”.
Jeg kommer ikke ind på alle de gode tiltag i det nye budget, men vil fremhæve enkelte.
Den anden dag fik vi brev fra et par elever fra Mariager skole.
De skrev:
”Kære kommune.
Tak fordi at I gør så meget.
Jeg har nydt ”Street Attack” og ville sige tak.
Det er fantastisk, at I arrangerer sådan noget.
Det var til stor glæde, især sidste gang da det var rykket ned til havnen.
Der var der bedre asfalt.
Tak fordi I laver sådan noget.”
En anden skriver:
”Hej kommune.
Vi er glade for Street Attack.
Vi håber I kommer igen.”
Vi vil jo gerne gøre det godt at være børnefamilie i Mariagerfjord kommune og Street Attack er et samarbejde med ungdomsskolen og DGI, som har kørt 4 steder i kommunen her de sidste uger.
Og ja Storm, vi kommer igen, for vi har afsat 3,6 million til ”Alt på hjul” i Hobro, 600.000 kr. til MOVE ved Hallen i Mariager, 500.000 kr. til legelads ved kanalområdet i Hadsund, 450.000 til vandsportsplatform og 50.000 årligt så I kan komme ud og fræse på mountainbike i Rold skov og så gør vi det lettere for Hadsund hallerne og Hobro idrætscenter at komme videre med deres udviklingsplaner og endeligt, så bliver det muligt at køre sikkert på cykelsti hele vejen omkring fjorden sammen med familien indenfor få år.
Det bliver børn og unge helt sikkert glade for.
Der er så mange der har brug for at komme ud og være sammen med andre, i nogle gode fællesskaber.
Derfor vil jeg fremhæve lokaletilskuddene, som har fået et løft på 1,2 mill.
Det betyder faktisk rigtig meget for foreningernes økonomi og mulighed for at lave nogle gode forhold.
Bl.a. at vi kan fastholde, at vi også fremover giver lokaletilskud til dem over 25 år, netop for at signalere, at det er godt at holde sig i gang, ligegyldig hvor gammel du er, vi vil gerne nå ud til alle borgere, så de kan dyrke foreningsliv i gode rammer.
Der er et stigende behov for lokaletilskud og tilskuddet medvirker til at fremme vores sundhed.
Jeg vil også fremhæve Kulturvitaminerne, som er det værktøj, vi skal bruge til at løfte stress og depressions ramte mennesker på benene igen.
Det kommer vi til at gøre i samarbejde med ”Sundhed og omsorg” og ”Arbejdsmarked”.
Kulturaktørerne er klar til samarbejdet og det bliver spændende at følge projektet, som har haft stor betydning for mange sårbare borgere, de steder hvor de arbejder med det.
I forbindelse med vores arbejde i §17 stk. 4 udvalget for Landdistrikter, anbefalede udvalget, at vi skulle få lavet nogle udviklingsplaner i forskellige landområder.
Der er der afsat 500.000 det første år, stigende til 1,0 mill. og 1,5 mill. til en central medfinansieringspulje, der har til formål at understøtte muligheden for at realisere delelementer af de lokale udviklingsplaner.
Landdistriktsrådet understreger i deres høringssvar til budgettet, at midlerne er en forudsætning for at ”styrke processen og sikre motivation til udvikling af de lokale udviklingsplaner i landsbyerne”.
Der foregår rigtig mange ting derude, og engang imellem, kan det være godt med en vitaminindsprøjtning i form af hjælp til at komme videre med de gode ideer.
Se nu bare, hvad de kan ude i Als.
”Als i Aktion” folkene har overbevist os om, at det er en god idè, at støtte deres vilde ide med bl.a. en bro der skal gå 1 km ud i vandet, så man kan slendre rundt derude og kikke på fisk på havbunden eller spise sin madpakke ude på den runde platform.
Vi støtter ved at give 250.000 kr. så de kan komme videre med fondsansøgningerne.
Kultur, fritid og idræt binder os sammen.
Kommuner med et godt kulturliv er bedre at bo i.
Folk trives.
Og det er jo egentlig vigtigere end alt andet.
Tak for samarbejdet om budgettet til alle byrådskolleger.
Kommentarer til artiklen:
|
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Flere nye virksomheder i Mariagerfjord Kommune i 2020 end året før Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() SOS International leverer hurtigtest til borgerne i Nordjylland og tre andre regioner Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Status på vaccinationsindsatsen i Mariagerfjord og resten af Nordjylland Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Fokuseret indsats på at håndtere problemer Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Sådan beskytter du hundens poter mod vejsalt Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Ord i Nord er udsat til lørdag den 5. juni 2021 Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Tilbagekaldelsen | Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser Mariagerfjord og omegn |
![]() |