Annonce
Del på Facebook   Print siden

Internationalt forskerhold: Fyrkat undersøges med avanceret teknologi

Hobro og omegn
Fredag 15. marts 2019 kl. 08:57

Internationalt forskerhold: Fyrkat undersøges med avanceret teknologi
Det formodes at Fyrkat har set ud som på denne tegning, da Harald Blåtand byggede ringborgen i år 980. Foto: Nordjyllands Historiske Museum


Et nyt storstilet projekt skal – uden at sætte en skovl i jorden – give ny viden om fire af vikingetidens fem ringborge: Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense og Borgring ved Køge...
.
Af Klaus Hansen

Projektet vil, med hjælpe fra de førende eksperter på området og ved brug af avanceret teknologisk udstyr spændt efter terrængående maskiner, gennemlyse jordlagene og dermed hente ny viden frem om borgene, helt uden at forstyrre dem.

Eksperterne består af et forskerhold fra Ludwig Boltzmann Instituttet på universitetet i Wien. Ved hjælp af avanceret opmåling af forskellene i jordlaget kan forskerne se arkæologiske strukturer som f.eks. volde, voldgrave samt måske også huse og veje. Forskerholdet har erfaringer fra en række af Europas væsentligste fundsteder, som f.eks. Stonehenge i England og senest ved fundet af en skibsgrav fra vikingetiden i Norge.

Nu er turen kommet til Danmarks ringborge fra vikingetiden. Harald Blåtand lod borgene opføre omkring år 980, og de har udgjort kæmpemæssige bygningsværker, der med deres jævne fordeling over landet har været væsentlige i samlingen af riget og forsvaret mod ydre fjender. Det er håbet, at analyserne kan vække den skjulte borg ved Nonnebakken til live, og at de endnu ikke udgravede dele af Aggersborg, Borgring og Fyrkat kan kaste ny viden af sig.

Stærkt samarbejde
Undersøgelserne er resultat af et samarbejde mellem Odense Bys Museer, Nordjyllands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Museum Sydøstdanmark, Aarhus Universitet og Ludwig Boltzmann Instituttet for Archaeological Prospection and Virtual Archaeology i Wien.

Opmålingerne foretages i slutningen af marts, hvor maskiner med det teknologiske udstyr spændt efter sig vil køre over arealerne. Efterfølgende forestår et stort tolkningsarbejde, som foretages af de danske arkæologer og forskerholdet fra Wien i et tæt samarbejde.

Forskerne er ved Borgring d. 18.3., Fyrkat d. 18.-19.3., Nonnebakken d. 20.-21.3. og Aggersborg d. 20.-22.3..

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Kvinde vækket af tyv i haven
Kvinde vækket af tyv i haven
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Kunstetagerne Hobro inviterer til foredrag om landskabskunsten
Kunstetagerne Hobro inviterer til foredrag om landskabskunsten
Hobro og omegn
Find din næste læseoplevelse på Hobro Bibliotek
Find din næste læseoplevelse på Hobro Bibliotek
Hobro og omegn
Knust askebæger startede mindre brand på altan
Knust askebæger startede mindre brand på altan
Hobro og omegn
Nye uddannelses muligheder på hospitalet i Hobro skal trække flere læger til området
Nye uddannelses muligheder på hospitalet i Hobro skal trække flere læger til området
Hobro og omegn
Hobro Efterskole får  udstyr til digitalt løft
Hobro Efterskole får udstyr til digitalt løft
Hobro og omegn
40 års jubilæumskoncert for Hobro Kammerorkester
40 års jubilæumskoncert for Hobro Kammerorkester
Hobro og omegn
Hobro: Gasudslip og evakuering
Hobro: Gasudslip og evakuering
Hobro og omegn
Omvisning i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger
Omvisning i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger
Hobro og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev