Annonce
Del på Facebook   Print siden

Informationsmøde med Bispekandidat Thomas Reinholdt Rasmussen i Hadsund

Hadsund og omegn
Mandag 21. juni 2021 kl. 16:00

Informationsmøde med Bispekandidat Thomas Reinholdt Rasmussen i Hadsund
Bispekandidat Thomas Reinholdt Rasmussen


Af Carina Kondrup

Informationsmøde med Bispekandidat Thomas Reinholdt Rasmussen i Hadsund

I morgen tirsdag d. 22/6 kommer Bispekandidat Thomas Reinholdt Rasmussen til
Hadsund og afholder informationsmøde i Hadsund Kirke og Menighedscenter. Mødet starter kl. 19

Ole Bressendorf, Kirkeværge ved Als Kirke fortæller om arrangementet:

Folkekirken bygger på evangeliet og med Grundtvigs ord om, at ”lyset ikke kun er for de lærde”, er det vigtigt at både læge og gejstlige er så velinformerede som muligt om hvordan Thomas Reinholdt Rasmussen som biskop ønsker at præge, styrke og udvikle Folkekirken gennem de næste par årtier.

Thomas Reinholdt Rasmussen er en markant personlighed i den teologiske debat både på sociale medier og i den trykte presse, og i kraft af et stærkt teologisk fundament og en forståelse for, at ”vi i Folkekirken ikke er ens, men at vi er fælles”, formår han at favne bredt i en tid, hvor individualismen er i højsædet. Mød derfor op til et dialogmøde med Thomas Reinholdt Rasmussen, hvor der både bliver plads til at lytte og til at spørge.

19:00 – 19:30: Andagt i Hadsund Kirke
19:30 – 20:00: Oplæg ved Thomas Reinholdt Rasmussen
20:00 – 21:00: Dialog og spørgsmål under kaffen

Interview med Bispekandidat Thomas Reinholdt Rasmussen

Hvad er dine mærkesager? Aalborg stift er et stort stift med mange holdninger og synspunkter samlet i den samme folkekirke. Det er væsentlig at bevare friheden for præster og menighedsråd til at være folkekirke på det sted, hvor man nu er. Vi er ikke nødvendigvis ens, men vi er fælles.

Hvad vil det betyde for stiftet? Aalborg stift skal være et sted, man i resten af landet kigger hen til. Man skal kigge til Aalborg stift, hvis der er spørgsmål om teologi, organisation og arbejdsmiljø. Det sidste betyder, at både ansatte og frivillige skal være glade og stolte over at virke i den danske folkekirke. Og organisatorisk skal vi fastholde menighedsråd og præster som folkekirkens krumtap. Folkekirken er et af det mest decentrale demokratiske led, vi har. Det skal den gerne blive ved med at være. Teologisk og fagligt skal stiftet markere sig tydeligt med gode svar på tidens spørgsmål. Vi skal også have et højt teologisk niveau for at tiltrække de bedste folk.

Hvad er det bedste ved folkekirken? Mangfoldigheden. Og glæden ved at møde så mange gode og engagerede mennesker. At der tænkes og tales om de største ting.

Hvad er det værste ved folkekirken? Det er når man ikke giver plads til at være på det sted, man er. Når strukturerne tager magten fra livet, og linjevogtermentaliteten truer.

Skal gudstjenesten ændres? Gudstjenesten er ikke en statisk størrelse. Det er et sted, hvor livet udfoldes og tolkes. Det skal gudstjenesten afspejle. Derfor er gudstjenesten også altid i bevægelse. Vi har en meget god gudstjenesteordning, men der skal også være plads til lokale forhold.

Hvad kendetegner en folkekirke? At den lever midt i folket, og taler det sprog, der tales. Der er lige udgivet en undersøgelse, der viser, at folkekirke har god kontakt til danskerne. Det skal vi blive ved med at have og det skal gerne udbygges.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev