Annonce
Del på Facebook   Print siden

Indlagte børn på Aalborg Universitetshospital inviteres til påskesjov på hospitalsstuen

Danmarkidag
Torsdag 25. marts 2021 kl. 11:00

Indlagte børn på Aalborg Universitetshospital inviteres til påskesjov på hospitalsstuen
Foto: Børneulykkesfonden


Af Carina Kondrup

Indlagte børn på Aalborg Universitetshospital inviteres til påskesjov på hospitalsstuen

Fra d. 22. marts og hele påsken er indlagte børn på Aalborg Universitetshospital inviteret til coronavenlig påskesjov sammen med Legeheltene. Festlighederne foregår på de enkelte hospitalsstuer, så børnene ikke går glip af en ordentlig fejring af påsken sammen med familien.

Lækre påskefrokoster, hygge med hele familien og masser af påskeæg. Sådan plejer påskedagene at se ud hos de fleste, når denne hyggelige højtid skal fejres. Men ligesom sidste år må vi indstille os på, at påsken ikke kan afholdes på den måde, vi allerhelst vil.

På børneafdelingerne på de danske hospitaler kan hverdagen blive lang og ensformig – især under corona, hvor mange aktiviteter er aflyst. Når det tilmed er påske, kan tiden føles ekstra lang. Derfor har man hos Legeheltene tænkt i nye baner, så påskefejringen for de indlagte børn ikke er helt aflyst.

Påskeaktiviteter på hospitalsstuerne

På Aalborg Universitetshospital er de indlagte børn, ligesom resten af landet, også mere isolerede, end de plejer at være. Derfor foregår mange af de daglige aktiviteter på hospitalsstuerne – også påskelegene med Legeheltene. I år inviterer Legeheltene nemlig børnene med på Påskejagten, hvor de enkelte børn kan finde skjulte påskeposter og lave påskelege sammen med Legeheltene.

”Det er altid ekstra hårdt at være indlagt i helligdagene, så vi er glade for – trods corona – at kunne gøre noget for børnene i påsken. Med disse aktiviteter kan vi forhåbentlig sprede påskestemning og samtidig fortsætte den aktive leg, der er vigtig for børnene,” udtaler Henriette Madsen, Generalsekretær i Børneulykkesfonden, som driver Legeheltene.

I ugerne op til påske har danskerne haft mulighed for at donere deres påskeæg til Legeheltenes arbejde på hospitalerne. Det er blandt andet bidragene fra denne indsamling, der gør det muligt at afholde påskeaktiviteter for de indlagte børn.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev