Del på Facebook   Print siden

Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op om ny institution og spiller med

Debatsiden
Onsdag 7. april 2021 kl. 20:55

Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op om ny institution og spiller med
Foto: Fjordavisen.nu


AF Torben Svendsen/Hovedformand på Hadsund Boldklubs vegne

Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op og spiller med

Vi har i Hadsund Boldklub (HB) med stor interesse læst referatet fra udvalgsmødet i børne- og familieudvalget den 09-03-2021 punkt 24.
I budgetaftalen for 2019-22 tilkendegav byrådet, at de ønskede at samle de eksisterende daginstitutionerne i Hadsund i et nybyggeri. Direktøren for velfærd indstiller til Udvalget for børn og familie at:


En nybygget institution vil omfatte de 5 eksisterende børnehuse
Der planlægges med et byggeri med 24 vuggestuepladser, en legestue med 12 pladser, 210 børnehavepladser og 10 særlige dagtilbudspladser
Udvalget drøfter placeringerne ved Hadsund Hallerne og Hadsund Skole og indstiller en placering til det nye dagtilbud.

Placeringen af fremtidens børnehus er derfor ikke uinteressant for foreningslivet i og omkring det eksisterende aktivitetsområde i og udenfor Hadsund Hallerne, som HB og mange andre foreninger entrerer med dagligt.

HB ønsker at spille positivt og aktivt ind med tanker og tilbud om fleksibilitet i forbindelse med drøftelserne omkring den kommende placering af det nye børnehus.

Der vil, som vi ser det, være mange fordele ved en placering i umiddelbar tilknytning til Hadsund Hallerne.

For det første er HB, sammen med de øvrige foreninger tilknyttet området omkring det nuværende idrætsområde ved Hadsund Hallerne, en samlet talstærk bruger. Vi tæller vel noget i retningen af 1500 brugere samlet set. Eksistensen af de forskellige idrætstilbud er afhængig af tilgang af nye medlemmer. Her ser vi en enestående mulighed for allerede i en tidlig alder at knytte bånd.

Denne tanke kan betegnes som selvisk, men der er absolut flere muligheder, end blot at tage hensyn til klubbernes fremtidige eksistensgrundlag. De forskellige foreninger løfter en kæmpe opgave, en opgave af stor vigtighed for kommunens velfærd, borgernes trivsel, og for både det sociale og sundhedsmæssige perspektiv generelt. De små vil høste af denne satsning allerede i en tidlig alder.

Vi ser en stor værdi i den dobbelt udnyttelsesgrad af de faciliteter som er der i forvejen eller som bliver etableret i Hadsund Hallernes fase 1 og 2 projekt.

At belægning af faciliteter optimeres, må være af væsentlig værdi, så lokaler og øvrige områder, herunder udendørsarealer, bruges og inspirerer, udvikler og understøtter de væsentlige aspekter i det sociale fællesskab omkring sport/idræt/motion og fællesskab.

Både nuværende og fremtidige etableringer i Hadsund Hallernes regi vil understøtte denne tanke, og vi skal have tilknyttet børnene tæt til både de eksisterende og evt. kommende rammer. På den måde udnytter kommunen vores kvadratmeter klogest.

Ved at benytte en placering tæt på de eksisterende arealer omkring Hadsund Hallerne, sikrer man en god og fornuftig infrastruktur med trygge rammer for af- og pålæsning.

Hvordan kan det lade sig gøre? Vi tænker følgende: 
HB vil tilbyde at man inddrager vores baner på arealet Sinholt. Dette til byggeri og etablering af P-plads, så både medarbejdere og brugere af børnehuset, klubbernes medlemmer samt gæster, vil kunne benyttes disse pladser. En etablering af p-pladser kunne indeholde ladestationer, der, tæt på bymidten, kan fremtidssikre og dække et stigende behov for netop dette.

HB stiller Sindholt banen til rådighed for projektet, men med en forventning om kommunal støtte og opbakning når klubben får brug for træningsfaciliteterne svarende til hvad der findes i dag.

Placeringen af nye fremtidige træningsfaciliteter kan etableres på modsatte side af Kjeld H Jensens vej overfor nuværende træningsbaner og her er det allerede undersøgt om det kunne være en mulighed. Ifølge en konkret vurdering fra Plan og Byg er det muligt.

Vi håber denne tilkendegivelse kan bidrage til beslutningen om den rette placering.


Kommentarer til artiklen:
Det vil bestemt være en ulempe for de mindste børn. Det siger al mulig ny læring om små børn!
Per Flemming Sørensen, 08-04-2021 14:33:38

Er der overhovedet nogen der tænker på børnenes trivsel? Både danske og udenlandske forskere har påvist at store institutioner over 100 børn indvirker negativt på børns trivsel.
Karen Reiths, 08-04-2021 08:10:56

Skal man bygge en KÆMPE børneinstitution, med plads til over 200 børn og således give køb på det enkeltes barns daglige trivsel, for at sikre fødekæden til Hadsund Boldklub??? Nej, nej og nej!!!!!
Per Værum Mikkelsen, 07-04-2021 22:18:40


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Hvis vej kører vi egentlig på?
Hvis vej kører vi egentlig på?
Debatsiden
LÆSERBREV: Genstart af kultur og idrætslivet i Mariagerfjord
LÆSERBREV: Genstart af kultur og idrætslivet i Mariagerfjord
Debatsiden
Rikke Mortensen: Der mangler gennemsigtighed i vores kommune!
Rikke Mortensen: Der mangler gennemsigtighed i vores kommune!
Debatsiden
Svend Madsen: Jeg synes faktisk det er en hån over for vores institutioner og ansatte med sådanne udtalelser
Svend Madsen: Jeg synes faktisk det er en hån over for vores institutioner og ansatte med sådanne udtalelser
Debatsiden
Stordrift med børn!
Stordrift med børn!
Debatsiden
Hvordan kan det være, at man vælger at halshugge fagligheden med sparekniven?
Hvordan kan det være, at man vælger at halshugge fagligheden med sparekniven?
Debatsiden
Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op om ny institution og spiller med
Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op om ny institution og spiller med
Debatsiden
Peder Larsen: Lidt pinligt af Kultur og Fritidsudvalget!
Peder Larsen: Lidt pinligt af Kultur og Fritidsudvalget!
Debatsiden
Nyt Sundhedshus vil styrke sundhedstilbuddet.
Nyt Sundhedshus vil styrke sundhedstilbuddet.
Debatsiden
Simon Linde: Hurtigere behandlingstid er nødvendigt
Simon Linde: Hurtigere behandlingstid er nødvendigt
Debatsiden
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev