Del på Facebook   Print siden

I øst stiger en ny konservativ kandidat op

Hadsund og omegn
Fredag 22. januar 2021 kl. 19:00

I øst stiger en ny konservativ kandidat op
Privat foto


Af Carina Kondrup

Belinda Vendelbo, Veddum, har meldt sig klar til Kommunevalget 2021 i Mariagerfjord Kommune.

”Jeg er af den mening, at vores byråd skal afspejle virkeligheden, vi har i Mariagerfjord Kommune. Og vi er en landkommune, hvor halvdelen af os bor på landet eller i landsbyerne. Og det er ikke helt den diversitet vi ser i det nuværende byråd”.

Belinda Vendelbo har igennem sit arbejde i Landdistriktsrådet lagt mærke til, hvordan landsbyerne bliver negligeret og tilsidesat. Der er kommet nye planer for oplandet udenfor hovedbyerne, og det er vigtigt.

”Men det er også vigtigt at vi, som borgere, bliver involveret i disse beslutninger og udfoldelse af beslutningerne. Det vil jeg gerne arbejde for”.

Bosiddende i Veddum er Belindas holdning at Land og By hører sammen, og den ene kan ikke leve uden det andet. ”Derfor skal vi blandt andet se på vores mobilitet, og vores evne til at komme rundt i kommunen. På nuværende tidspunkt bliver der længere og længere mellem busserne. Denne udfordring gør at flere søger mod byerne - både de ældre, der ikke længere har mulighed for at køre selv, og familierne, hvor børnene har socialt liv. Dette sætter vores landsbyer under pres. Jeg er meget spændt på evalueringerne af de forskellige mobilitetsprojekter, der allerede har været i gang. For disse små og billige tiltag, har været et samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune, Landsbyerne og NT og det har stor betydning for fremtidsudsigterne på landet.”

”Når jeg kigger mig rundt, synes jeg, vi bor i verdens navle. Er der noget skønnere og smukkere end Mariagerfjord? Vi har det hele – selvom der plads til forbedringer. Vi skal have mere grøn omstilling - også her i Mariagerfjord Kommune. Og jeg har lyst til at være med i hele processen. For vi skal tænke grønt uden at smadre den sårbare natur og de øvrige skønne værdier vi har. Os der bor på landet kommer til at være direkte påvirket af mange af de løsningsforslag, der ligger på bordet nu. Derfor ser jeg det som ekstra vigtigt, at der sidder en ved bordet, der rent faktisk bor på landet, og bliver påvirket på samme måde, som alle andre på landet”, udtaler Belinda Vendelbo.

En af Belindas store hjertesager, som hun vil arbejde meget for i valgperioden, er forbedringer hos ældre og de handicappede. ”Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt, nu hvor der er sat flere penge af til socialområdet, at der ikke bliver set på vores svageste. Det kan ikke være rigtig at vores handicappede, der fik sparekniven, ikke kan få deres elskede arrangementer tilbage. Fx festivalen på Sødisbakken og muligheden for at tage til forskellige arrangementer i nabokommunerne.”

Selvfølgelig er Belinda taknemmelig over at klippekort-ordningen nu er blevet en fast del af budgettet, men det er stadig en kamp for pårørende og personale at få tilstrækkelig hjælp og godkendt fx aktivering. ”Det mener jeg faktisk godt, vi kan blive bedre til, også uden at vi vælter budgettet. Og jeg tror, at andre har det på samme måde.”

”Belinda Vendelbo er et friskt pust i enhver forsamling. Både som selvstændig og foreningsmenneske er Belinda garant for såvel udvikling og drift, når der skal tænkes nyt og sættes aktiviteter i gang. Arbejdet i Landdistriktsrådet er et godt eksempel på hendes store hjerte for de mindre samfund i kommunen” udtaler Karsten Elkjær, Formand i Konservative Mariagerfjord og Hovedbestyrelsesmedlem i Konservative Folkeparti, Christiansborg.

Belinda Vendelbo kan følges på Konservative Mariagerfjords Facebook-side.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

1 år med Blomsterbutikken ChaNoLa i Hadsund
1 år med Blomsterbutikken ChaNoLa i Hadsund
Hadsund og omegn
Timberman i Hadsund imødekommer tendens ved at miljøoptimere korkgulv
Timberman i Hadsund imødekommer tendens ved at miljøoptimere korkgulv
Hadsund og omegn
ME Haveservice har brugt vinteren på stor udvidelse af plantecenteret mellem Hadsund og Visborg
ME Haveservice har brugt vinteren på stor udvidelse af plantecenteret mellem Hadsund og Visborg
Hadsund og omegn
Guldbryllup i Hadsund
Guldbryllup i Hadsund
Hadsund og omegn
I aften falder hammeren over 480 flaske rødvin
I aften falder hammeren over 480 flaske rødvin
Hadsund og omegn
Sportigan i Hadsund er klar til genåbning på mandag
Sportigan i Hadsund er klar til genåbning på mandag
Hadsund og omegn
En læser undrer sig over parkering i Hadsund
En læser undrer sig over parkering i Hadsund
Hadsund og omegn
Ledige erhvervslejemål i Terndrup
Ledige erhvervslejemål i Terndrup
Hadsund og omegn
Ugens bolig | Rummelig og velindrettet villa i Rostrup!
Ugens bolig | Rummelig og velindrettet villa i Rostrup!
Hadsund og omegn
Afstemning i Mariagerfjord byråd | Fingerbøl i Hadsund må nu forblive ultramarin
Afstemning i Mariagerfjord byråd | Fingerbøl i Hadsund må nu forblive ultramarin
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev