Annonce
Del på Facebook   Print siden

I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top

Nordjyllandidag
Søndag 5. marts 2023 kl. 10:00

I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
Lina Hundebøll Jespersen fra Sundhedsudvalget


86 procent af de nordjyske kræftpatienter bliver behandlet indenfor standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det viser resultaterne af den nationale kræftmonitorering for 4. kvartal 2022. Regionen har formået at fastholde og forbedre overholdelsen hen over coronaperioden.

Hurtigere behandling trods corona

Når alarmklokkerne lyder, og der på baggrund af mistanke om kræft bliver trykket knappen til opstart af et kræftpakkeforløb, så kan nordjyderne glæde sig over at være bosat i den region, der er bedst til at overholde kræftpakkernes mål for standardforløbstider.

I hele 2022 har målopfyldelsen i Region Nordjylland ligget i top. Det fremgår af de senest offentliggjorte tal fra den nationale kræftmonitorering. I 4. kvartal 2022 var der en overholdelse af standardforløbstiderne på hele 86 procent – i 4. kvartal 2020 var tallet 81 procent.

- Det er imponerende, at vore medarbejderne i en udfordrende tid med corona og et generelt presset sundhedsvæsen har formået ikke alene at fastholde en i forvejen høj målopfyldelse men også forbedre den, siger Lina Hundebøll Jespersen (V), formand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland.

Handling bag ordene

Under corona blev det gentagne gange understreget, at suspenderede patientrettigheder mv. ikke omfattede kræftbehandlingen.

- Resultaterne her viser, at der har været sat handling bag ordene, og de nordjyske patienter har fået rettidig udredning og behandling, når der har været mistanke om kræft, siger Lina Hundebøll Jespersen.

Hun bemærker desuden, at regionen med en overholdelse på 86 procent nu er meget tæt på at nå det ambitiøse mål om måloverholdelse på 90 procent, som regionens politikere har sat.

- Også dette vidner om handling bag ordene. Jeg er stolt over, at vi er kommet så tæt på, og med et fortsat fokus håber vi at kunne tage de sidste et par skridt for at komme i mål i løbet af 2023.

Tværfagligt samarbejde og engageret personale giver pote

I det hele taget går det godt på kræftområdet i Region Nordjylland, hvor Aalborg Universitetshospital for nylig fik adskillige førstepladser i Dagens Medicins kåringer af Danmarks Bedste Hospital. En af førstepladserne gik til området for livmoderkræft, der også i de netop offentliggjorte kræftmonitoreringstal er bedst i landet med en målopfyldelse på 94 procent for 4. kvartal 2022.

Cheflæge i Gynækologi, Graviditet og Fødsel på Aalborg Universitetshospital, Ole Mathiesen, har en forklaring på, hvad man lige netop på livmoderkræftområdet gør godt.

- Vi har et rigtig godt tværfagligt samarbejde med de diagnostiske specialer. Samtidig nyder vi godt af vores tidlige satsning på robotkirurgi og et fasttømret team af få speciallæger med mange års erfaring og et dedikeret og engageret personale på operationsgangen og på sengeafdelingen. Det skaber gode og ensartede patientforløb, siger Ole Mathiesen.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Region Nordjylland får ny regionsdirektør
Region Nordjylland får ny regionsdirektør
Nordjyllandidag
Vær obs: Støjskærmsprojekt giver nedsat hastighed på E45 i Aalborg
Vær obs: Støjskærmsprojekt giver nedsat hastighed på E45 i Aalborg
Nordjyllandidag
Regionen Nordjylland indgår budget for 2024 og friholder psykiatrien for besparelser
Regionen Nordjylland indgår budget for 2024 og friholder psykiatrien for besparelser
Nordjyllandidag
Jobpatruljen i Nordjylland, der mangler hænder
Jobpatruljen i Nordjylland, der mangler hænder
Nordjyllandidag
Nordjyske sygehuse har fået udvidet behandlingsansvar
Nordjyske sygehuse har fået udvidet behandlingsansvar
Nordjyllandidag
Stor hyldest til Nordjyllands 13.400 hjerteløbere
Stor hyldest til Nordjyllands 13.400 hjerteløbere
Nordjyllandidag
Håndbolden boomer i Nordjylland
Håndbolden boomer i Nordjylland
Nordjyllandidag
94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
Nordjyllandidag
I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
Nordjyllandidag
Girlpower hos vildhundene i Aalborg ZOO
Girlpower hos vildhundene i Aalborg ZOO
Nordjyllandidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev