Annonce
Del på Facebook   Print siden

I Hadsund træner de 80 ad gangen

Hadsund og omegn
Fredag 3. april 2020 kl. 19:00

I Hadsund træner de 80 ad gangen
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Hadsund Boldklubs U14-hold har succes med hjemmetræning via Snapchat. Det er rygtedes, og nu er 80 med til træning fra hele landet.

I Hadsund går U-14 spillerne og længes efter at stadion åbner op for træning og kamp igen.

Og ventetiden kan være lang, derfor hjemmetræner U14-træner René Pedersen fra Hadsund Boldklub sit hold. Hver for sig.

Klubfællesskabet blev forsøgt holdt i live med en daglig ”Corona Challenge” på Facebook, hvor der også var lodtrækningspræmier fra lokale sponsorer. Men klubben oplevede, at det kun var de helt ivrige, som kunne fastholdes med ”Corona Challenge”

80 spillere træner med på Snapchat

Hadsund træneren tænkte derfor videre på, hvordan man kunne motivere de unge, som savnede de ugentlige træningstimer med reelle træningsøvelser og intensitet.
Løsningen blev app’en Snapchat. Her er der nu, hver mandag og onsdag træningstid fra kl. 16-17.30 – hjemme hos spillerne selv.

- Det er enkelt at være med. Har du en fodbold og kegler som sko, strømper eller lignende, kan du være med, lyder det fra det kreative ungdomstræner.

Træningsprogrammerne har fokus på styrke og skadesforebyggende træning, boldmestring, førsteberøringer, kegler, mm.

Sådan gør de det i Hadsund

Rent praktisk har René Pedersen oprettet Snapchatgrupper, som så bliver fodret med videoklip med øvelser og forklaring.

- Jeg sender programmet ud i god tid før træningen, og under træningen sender jeg små klip med øvelserne, der skal udføres f.eks. 3 x 10 gange eller i 2 x 1 minut. De kvitterer med ”færdig”, og vi sender dem næste øvelse, forklarer René om træningskonceptet.
Og det er populært. Træningen har bredt sig som ringe i vandet, så nu er René Pedersens U14 trup udvidet til at tælle 80 drenge og piger fra hele landet.

- Jeg har fået rigtigt god feedback, og forældrene er glade for at slippe for at presse på. Mange træner med deres venner på afstand, hjemme fra haven, lyder det fra en stolt René Pedersen, der vist har ramt et hul i markedet med Snapchat-coaching.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Hadsund og omegn
Støtte til Hadsund Haandværker- og Borgerforenings arrangement 'En dag ved broen'
Støtte til Hadsund Haandværker- og Borgerforenings arrangement 'En dag ved broen'
Hadsund og omegn
For 25 år siden fik to kvinder en god ide, der har gjort en forskel i lokalområdet
For 25 år siden fik to kvinder en god ide, der har gjort en forskel i lokalområdet
Hadsund og omegn
Sidste chance for at sikre din plads på det kommende Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Sidste chance for at sikre din plads på det kommende Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Renovering af apotek og Fingerbøl - hvilken farve skal det mon være?
Renovering af apotek og Fingerbøl - hvilken farve skal det mon være?
Hadsund og omegn
Ældre Sagen Hadsund holder årsmøde
Ældre Sagen Hadsund holder årsmøde
Hadsund og omegn
CPH:DOX: Bottle Conditioned med Hadsund Bryghus og Hadsund Bio
CPH:DOX: Bottle Conditioned med Hadsund Bryghus og Hadsund Bio
Hadsund og omegn
Generalforsamling hos Visborg IF
Generalforsamling hos Visborg IF
Hadsund og omegn
Snoren blev klippet for Lidl Hadsund
Snoren blev klippet for Lidl Hadsund
Hadsund og omegn
Nu sker det: Lidl slår dørene op i Hadsund
Nu sker det: Lidl slår dørene op i Hadsund
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev