Del på Facebook   Print siden

I dag: Bubber og Malene Qvist præsenterer Cirkus Arenas nye supercirkus i Hadsund

Hadsund og omegn
Søndag 19. maj 2024 kl. 08:00

I dag: Bubber og Malene Qvist præsenterer Cirkus Arenas nye supercirkus i Hadsund
Malene Qvist og Bubber Forfatter: Jacob Leitisstein


Hele Danmarks Cirkus Arena kommer til Hadsund med årets mest spektakulære familieshow 19. maj kl. 15. Bubber og Malene Qvist er i spidsen for festforestillingen, og med sig har de søde dyr, duften af savsmuld og prisbelønnede verdensartister – dét er rigtig cirkus!

Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler:
- “I 2024 fortsætter vi succesen med nye numre i verdensklasse. Anmeldelserne tikker ind, og Cirkus Arena er igen i år den bedst anmeldte cirkusforestilling i Danmark - en magisk oplevelse som samler alle generationer om en fælles oplevelse. Fra de mindste børn, der holder deres forældres hænder lidt strammere, når luftakrobaten flyver gennem luften, til bedsteforældrene, der genoplever deres barndoms glæde og spænding. Det er det, cirkus kan som ingen anden kunstart. Cirkus taler til os alle”.

Nyt ansigt og rutineret vært
Bubber er tilbage som sprechstallmeister. I 2024 sammen med Malene Qvist, som står i manegen for første gang. Malene Qvist er kendt fra poptrioen Sukkerchok, der har storhittet med sangene "Det' Det" og "Hvor Som Helst – Når Som Helst". Malene er også kendt som børnevært fra bl.a. Ramasjang og Rasmus Klump-universet, og hun står bag sangkonceptet Malene fra Villa Violvej.

Bubber fortæller:
- "I årets forestilling oplever du mennesker, der udfører det tilsyneladende umulige - fra rekordbrydende bedrifter, der vil få din kæbe til at falde, til styrkedemonstrationer, som udfordrer alt, hvad du troede var muligt. Det er hjerteblod, uovertruffen talent og ægthed i reneste form. I år præsenterer jeg forestillingen sammen med popsanger og børnevært Malene Qvist, som har taget manegen med storm og fyldt teltet med nye tanker og idéer. Det kan I glæde jer til!"

Malene Qvist udtaler:
- "Jeg glæder mig til stemningen i cirkusteltet. Alt fra duften af popcorn til summen blandt publikum og så selvfølgelig forventningens glæde i børnenes øjne – så bliver det ikke bedre. Cirkus er uforudsigeligt, og man ved aldrig, hvad der kan ske. Netop den energi skaber spændingen og gør hver eneste forestilling til noget særligt. Det glæder jeg mig til at være en del af, og så glæder jeg mig til at præsentere publikum for alt det nye, vi har fundet på".

Årets mest spektakulære show
Cirkus Arena præsenterer i 2024 det bedste cirkusverdenen kan byde på lige nu. Fra imponerende luftakrobatik til klovnerier og utrolig styrke.

Duo Garcia indtager manegen i raketfart, når de udfører nervepirrende akrobatik i luften under en rumraket, som flyver over manegen. Oplev også unge Garcia Brothers erobre manegen med styrke, kropskontrol og talent ud over alle grænser. De får dig til at holde vejret, når de med imponerende præcision skyder med bue og pil – med fødderne!

Robi Berousek deltog i januar i verdens førende cirkusfestival i Monte Carlo, hvor han modtog 'Cirkusvennernes Særlige Pris' for sit imponerende balancenummer. Her balancerer og jonglerer Robi på sine løststående stiger. Et utroligt tempofyldt nummer hvis lige ikke findes.

Oplev også luftakrobaten David Hammarberg i nervepirrende bungee-spring fra teltets top og se cirkusverdenens stærkeste par Duo Costache, som imponerer når de bærer hinanden på de mest umulige måder.

I 2024 er Cirkus Arenas elskede husklovn Jimmy Folco tilbage i manegen med ny fortryllende komik for børn og voksne. Glæd dig også til bl.a. at opleve BMX-ryttere udføre utrolige rampe-stunts, farefuld action, magi, charmerende hunde og Malene Qvist i skøn forening med Cirkus Arenas husorkester.

Cirkus Arena opfører årets cirkusforestilling i Hadsund 19. maj kl. 15. Billetsalget er begyndt på www.arena.dk

Medvirkende: Bubber, Malene Qvist, klovnen Jimmy Folco (Italien), Robi Berousek (Tjekkiet), Jessica Jaster og Sonny Caveagna (Italien), Rudi Althoff med æsler (Tyskland), Fabiana Köhler med hunde (Tyskland), Duo Costache (Rumænien/Ukraine), Duo Garzia (Spanien), BMX riders (Italien), David Hammarberg (Sverige) og Garcia Brothers (Spanien) samt et 6 mands cirkusorkester.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

36.754 kroner fra lokalområdet til Danske Hospitalsklovne
36.754 kroner fra lokalområdet til Danske Hospitalsklovne
Hadsund og omegn
Garnudsalg.dk flytter ind i Hadsund Erhvervspark
Garnudsalg.dk flytter ind i Hadsund Erhvervspark
Hadsund og omegn
Indbrud på mindre byggeplads i Støvring
Indbrud på mindre byggeplads i Støvring
Hadsund og omegn
Klovneløb 2024 blev en stor succes trods vejret
Klovneløb 2024 blev en stor succes trods vejret
Hadsund og omegn
Dyreværnets Frynseklinik kommer til Hadsund i morgen
Dyreværnets Frynseklinik kommer til Hadsund i morgen
Hadsund og omegn
LOOP Fitness Hadsund: Danmarks mest anbefalede fitnesscenter
LOOP Fitness Hadsund: Danmarks mest anbefalede fitnesscenter
Hadsund og omegn
Gaveregn, lokal støtte og godt humør på lørdag til Klovneløb
Gaveregn, lokal støtte og godt humør på lørdag til Klovneløb
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub præsterer flot ved regattaer i Nordtyskland
Hadsund Roklub præsterer flot ved regattaer i Nordtyskland
Hadsund og omegn
Inger Støjberg indlagt - nu uden både fodlænke og blindtarm
Inger Støjberg indlagt - nu uden både fodlænke og blindtarm
Hadsund og omegn
På med næsen: Klovneløb i Hadsund til gavn for syge og sårbare indlagte børn
På med næsen: Klovneløb i Hadsund til gavn for syge og sårbare indlagte børn
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev