Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvor meget må chefen bestemme over din påklædning i varmen?

Mariagerfjord og omegn
Mandag 24. juni 2019 kl. 19:00

Hvor meget må chefen bestemme over din påklædning i varmen?
Arkivbillede


Shorts, stropbluse eller sok i sandalen. Vejrudsigten lover temperaturer op mod 30 grader de kommende dage, og så melder spørgsmålet sig igen: Hvor meget kan chefen egentlig bestemme over, om fx shorts er ok i sommervarmen?
.
Af Klaus Hansen

Det er fristende at hoppe i et par shorts, den luftige nederdel eller stropblusen på arbejde, når temperaturen nærmer sig 30 grader de næste dage. Det er dog ikke altid til chefens udelte begejstring, men hvor meget kan han eller hun rent faktisk bestemme over medarbejdernes påklædning?

Ifølge faglig chef i HK/Privat, Kim Jung Olsen, kan chefen faktisk diktere en del, når det kommer til virksomhedens dresscode. Men det kræver, at der er en saglig begrundelse, som ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.

”Du skal som udgangspunkt gå med det tøj eller den uniform, din chef beder dig om. Det vil ofte blive oplyst ved ansættelsen, men chefen har også lov til at indføre en ny dresscode,” siger Kim Jung Olsen, der understreger, at der skal være klare retningslinjer:

”En dresscode skal til gengæld også være ens for alle. Chefen kan ikke ’bare’ bestemme sig for, at nu er shorts eller sandaler med tilhørende sok ikke i orden, hvis han møder en medarbejder på gangen og ikke bryder sig om synet. Der skal være en klar politik om dresscode,” siger Kim Jung Olsen.

Shorts og sandaler til mænd
Netop shorts og mænds sandaler giver ofte anledning til diskussion om påklædningsreglerne i sommermånederne. For når solen brager ned, må de mandlige kolleger ofte kigge misundeligt efter alternativer til deres kvindelige kollegers nederdele og kjoler eller åbne sandaler.

”Kvinder og mænd har som udgangspunkt ret til samme dresscode. Men der kan være gråzoner. Du kan have et arbejde, som stiller krav om, at medarbejderne har en ’professionel fremtoning’, eller at der af sikkerhedsmæssige årsager skal bæres lange benklæder. Og ’professionel fremtoning’ kan godt dække over åbne sandaler for kvinder og lukkede sko for mænd,” siger Kim Jung Olsen med ærgrelse i stemmen.

Trumfer varmen dresscoden?
Virksomhedens dresscode gælder også under en hedebølge, selv om Arbejdstilsynet anbefaler at arbejde i let og løstsiddende tøj ved høje temperaturer, slår Kim Jung Olsen fast. Men derfor kan man godt forsøge at tage en snak med ledelsen om eventuelle undtagelser fra dresscoden på grund af varmen:

”Det kunne jo være, at man kunne aftale en slags shorts-klausul i tilfælde af ekstreme temperaturer med chefen. Generelt kan folk jo godt vurdere, hvordan de bør klæde sig for at kunne optræde professionelt i forskellige sammenhænge,” siger Kim Jung Olsen.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev