Del på Facebook   Print siden

Hver tredje skoleelev lider af alvorlige rygsmerter

Mariagerfjord og omegn
Mandag 23. oktober 2017 kl. 20:00

Hver tredje skoleelev lider af alvorlige rygsmerter

langvarige rygsmerter er et problem, der bør tages alvorligt, fordi rygsmerter i barndommen har en risiko for at blive til kroniske rygsmerter i voksenlivet

.
Af Helle Schiønning

Mange børn mærker kortvarigt rygsmerter, uden at det generer dem. Men et 3-årigt studie af ca. 1400 skoleelever i alderen 8-15 år fra Svendborg i Danmark i perioden 2011-2014 afslører, at langvarige rygsmerter er et problem, der bør tages alvorligt, fordi rygsmerter i barndommen har en risiko for at blive til kroniske rygsmerter i voksenlivet.

Det er meget vigtigt, at forældre er opmærksomme på deres børns rygsmerter. Hvis børnene går med rygsmerter i længere tid, skal der tages hånd om dem, for eksempel med noget forebyggende behandling eller træning på sigt, som kan forebygge, at smerterne udvikler sig.

- Det er svært at sige, om det er så og så mange dage eller uger, børn skal have smerter, før man skal være bekymret. Generelt gælder det samme som for voksne: så snart, smerterne begynder at begrænse barnets udfoldelser eller smerteniveauet bliver højt, skal man have taget hånd om dem, fortæller Kristina Boe Dissing fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, der er hovedforfatter på studiet.

Det kan være ved at konsultere en kiropraktor, som vil kunne bruge de samme behandlingsteknikker ved behandling af børn som ved voksne, men tilgangen kan være en anden, når det drejer sig om børn. Teknikkerne modificeres efter børnenes alder, men man kan bruge både behandling og øvelser, også når man behandler børn, alt efter hvilken type problematik, man står overfor som kiropraktor.

Om undersøgelsen
Forskerne bag undersøgelsen indsamlede data ved hjælp af SMS. Forældrene til de børn, der deltog i undersøgelsen, modtog hver uge en SMS, hvor de skulle indrapportere deres børns eventuelle smerter i muskler og led, og hvor meget og hvilken slags sport barnet havde dyrket i den forgangne uge. Da indsamlingen var slut, analyserede forskerne data og nåede frem til, at halvdelen af alle deltagerne i studiet led af rygsmerter på et eller andet tidspunkt i løbet af de tre år, studiet stod på. Derudover var der en mindre gruppe børn der rapporterede rygsmerter i mere end 50% af tiden.

Har du ondt i ryggen, hjælper viden
Mennesker med rygbesvær bruger generelt et mindre repertoire af bevægelser. Eller sagt på en anden måde: gør det ondt, når du gør nogle bestemte bevægelser, vænner du dig hurtigt til at lade være.
Men: Det medfører unaturlige bevægemønstre med ensidige belastninger, og det gør ikke noget godt for de smerter, du har – snarere det modsatte.
Forskning har vist, at viden om ryggen og smertemekanismer giver patienter tryghed og øger oplevelsen af at selv kunne påvirke tilstanden. Både ved rygsmerter og også ved andre kroniske tilstande giver patientinddragelse og viden bedre livskvalitet, og bliver derfor indført bredt i sundhedsvæsenet.




© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nyt fra Mariagerfjord Havekreds
Nyt fra Mariagerfjord Havekreds
Mariagerfjord og omegn
Åbning af Mariagerfjord kommunes skoler og institutioner
Åbning af Mariagerfjord kommunes skoler og institutioner
Mariagerfjord og omegn
Markeringen af 75-året for Danmarks befrielse udsættes
Markeringen af 75-året for Danmarks befrielse udsættes
Mariagerfjord og omegn
Danmarks Lærerforening bakker op om regeringens genåbningsplan
Danmarks Lærerforening bakker op om regeringens genåbningsplan
Mariagerfjord og omegn
Ny Hyundai i10 får danmarkspremiere hos Bilhuset Haldrup
Ny Hyundai i10 får danmarkspremiere hos Bilhuset Haldrup
Mariagerfjord og omegn
LAG Himmerland har sidste ansøgningsfrist i denne omgang
LAG Himmerland har sidste ansøgningsfrist i denne omgang
Mariagerfjord og omegn
 39 årig mand sigtet for narkokørsel.
39 årig mand sigtet for narkokørsel.
Mariagerfjord og omegn
Mange restriktioner forlænges: Store forsamlinger forbydes indtil august
Mange restriktioner forlænges: Store forsamlinger forbydes indtil august
Mariagerfjord og omegn
Regeringen vil genåbne daginstitutioner og skolen for de mindste børn efter påsken
Regeringen vil genåbne daginstitutioner og skolen for de mindste børn efter påsken
Mariagerfjord og omegn
Danskerne bakker op om fremrykning af kommunale byggerier
Danskerne bakker op om fremrykning af kommunale byggerier
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev