Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hver tiende dansker har rejst på ferie uden forsikring

Mariagerfjord og omegn
Søndag 21. juli 2019 kl. 08:00

Hver tiende dansker har rejst på ferie uden forsikring

I en ny rundspørge svarer én ud af ti danskere, at de på den seneste ferie i udlandet rejste "helt uden rejseforsikring".

Det kan blive en dyr oplevelse, hvis du er uheldig og for eksempel kommer til skade eller mister bagage, lyder det fra Codan.

Når vi danskere pakker kufferten til ferien, er det ikke altid, at rejseforsikringen er med i bagagen.

En ny rundspørge, som YouGov har foretaget for Codan blandt 1.000 respondenter, viser, at 10 % på den seneste rejse i udlandet var afsted uden en rejseforsikring.

"Selvom det kun drejer sig om hver tiende, så er det et højt antal, når man tager i betragtning, hvad manglende rejseforsikring på ferien kan koste, hvis uheldet er ude. Vi har set eksempler på, at udgifterne efter en ulykke i udlandet kan koste over 100.000 kroner for hospitalsophold og hjemtransport," siger Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.

Risikerer store udgifter

Er din bagage forsinket, dit fly aflyst, eller er du ude for en ulykke eller bliver pludseligt syg, vil en rejseforsikring typisk dække dig.

Danskere på rejse i EU har via EU's blå sygesikringsbevis ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Men kortet dækker blandt andet ikke hjemtransport, og du kan risikere en egenbetaling ved lægebesøg og medicin.

"Listen er lang over de ting, som kan påvirke rejsen negativt, også selvom du holder dig inden for EU og har en vis dækning med det blå sygesikringskort. Det er heldigvis de færreste, som får ødelagt rejsen, men det sker alligevel – og her er det en enormt god idé med en rejseforsikring. Ellers risikerer du for eksempel ikke at blive kompenseret for skaderne eller at betale dyrt for sygdomsophold eller hjemrejse," siger Camilla Amstrup.

Tænk over ekstradækning

Dertil kommer udgifter, hvis du kommer galt afsted, når du står på ski, eller pludselig er nødt til at afbestille din rejse. Disse ting kræver ofte en udvidet rejseforsikring.

Ifølge Codans rundspørge rejste 57 % af dem, der havde en rejseforsikring med på den seneste rejse til udlandet, ikke nogen særlige tillæg som for eksempel afbestilling og skitillæg.

"Hvis du er nødt til at afbestille rejsen, og ikke kan få pengene igen for ophold og flybilletter, eller kommer til skade på skibakken, så kræver det hos Codan en ekstradækning. Derfor er det en god idé at få tjekket dine rejseforsikring igennem, inden du skal afsted," siger Camilla Amstrup.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev