Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hver 3. har solgt en bolig på grund af skilsmisse

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 9. december 2020 kl. 22:00

Hver 3. har solgt en bolig på grund af skilsmisse
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

December er højsæson for skilsmisser. Hvert år i januar får ejendomsmæglerne en håndfuld nye emner til salg, fordi danskerne har brugt julen til at gøre status over tilværelsen. Men særligt i begyndelsen af 2021 vil antallet af skilsmisse-salg stige, vurderer ejendomsmæglerkæde. Årsagen er corona-skilsmisser.

En tredjedel af alle boligejere har prøvet at sætte boligen til salg på grund af skilsmisse.

Det viser en undersøgelse af sælgerparatheden hos boligejerne, som RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark står bag.

Undersøgelsen, der er gennemført af Voxmeter, er repræsentativ for boligejere i alderen +25 år og viser bl.a. sælgerparatheden opdelt på køn, aldersgruppe og region.

Her svarer 31 procent af respondenterne "i høj grad" eller "i nogen grad" til spørgsmålet:

"I hvilken grad har følgende fået dig til at sætte din bolig til salg? Skilsmisse – nye/uforudsete livsforudsætninger".

De mørke måneder

December - og de mørke måneder før og efter - er kendt som højsæson for skilsmisser. Derfor er boligejernes besvarelser i undersøgelsen højaktuel netop nu.

Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne, uddyber:

– Vi ved, at december blandt ejendomsmæglere er kendt som måneden, der betyder en stigning i såkaldte skilsmisse-salg. Det er i december, man gør status for året, der gik, og man mærker efter i maven, om tilværelsen er, som man ønsker den. Man spørger sig selv, om man er lykkelig. Og her er det desværre så, at alle ejendomsmæglerne i Danmark i løbet af januar får en håndfuld salgsemner ind, som skyldes forlist kærlighed.

Corona-skilsmisser

Særligt i begyndelsen af 2021 vil såkaldte Corona-skilsmisser få salgsemnerne til at stige på den front, vurderer Preben Merrild Angelo:

– Flere samlivseksperter og psykologer, herunder Center for familieudvikling, har allerede vurderet, at pandemien vil medføre et øget antal skilsmisser, fordi vi som samfund har en situation, der vender op og ned på vores hverdag. Dels havde vi jo nedlukningen tidligere på året, dels har vi nu en delvis nedlukning igen, hvor vi ikke får luft, men er sammen i alle døgnets 24 timer, fortæller Preben Merrild Angelo.

Peter Fallesen, seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed, har i årevis undersøgt årsagerne til, at mennesker bliver skilt. I en artikel i Kristeligt Dagblad har han tidligere udtalt, at særligt to aspekter vil gøre sig gældende i kølvandet på coronavirussen:

antallet af skilsmisser vil afhænge af, hvordan samfundet økonomisk kommer igennem krisen (økonomi)

at par vil være tilbøjelige til at gå hurtigere fra hinanden på grund af corona (varighed af pandemien)
Som hos kolik-familier

Pkt. 2 sammenligner han i artiklen med et studie af forældrepar til spædbørn med kolik, som han gennemførte for nogle år siden:

"Dengang fandt vi, at forældrepar til børn med kolik er tilbøjelige til at gå hurtigere – men ikke hyppigere – fra hinanden end andre forældrepar."

– Det er altid ulykkeligt, når kærlighed går itu og familier går i opløsning. Det eneste, man kan glæde sig over, er, at stort set alle i dag kommer ud med skindet på næsen og lidt til, når boligen pludseligt skal sælges. Særligt lige nu, hvor efterspørgslen er høj og m2-priserne er fornuftige, fortæller Preben Merrild Angelo og uddyber:

– Går du bare nogle få år tilbage, kunne det godt se anderledes ud, hvis man i december og januar stod i den situation. Som markedet er lige nu, kommer man videre uden et ekstra økonomisk hak i tuden, og det er da trods alt lidt mere trygt end både at være nyskilt og i økonomisk vildrede.

Selvom antallet af årlige skilsmisser ift. Danmarks Statistik er faldet fra 16.000 til 10.000 over de seneste år, er december og januar fortsat de store skilsmissemåneder.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev