Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvem er denne Morten og hvorfor fejrer vi Mortensaften

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 10. november 2021 kl. 08:00

Hvem er denne Morten og hvorfor fejrer vi Mortensaften
Foto: Arkiv


Af Lone K. Hansen

Hvem er denne Morten og hvorfor fejrer vi Mortensaften?

Hvert år aftenen inden Mortens Dag, den 10. November fejrer vi i Danmark Mortensaften, som fejres ved at spise and eller gås.

Hvem er denne Morten?
Vi skal tilbage til 300-tallets Romerrige og se nærmere på Martin af Tours. Han meldte sig til den romerske hær som 15-årig og hurtigt begyndte rygterne at florere.
Vi kender ham som Morten – men det fjerner ikke det faktum, at Morten havde et stort hjerte. Det siges, at han både hjalp de fattige og kunne endvidere helbrede de syge og opvække de døde.

Den mest kendte historie om Morten drejer sig om dengang, hvor han så en tigger sidde foran en byport. Tiggeren blev ignoreret af alle og enhver, og ingen tilbød at hjælpe ham. Morten stoppede op, og selvom han selv var fattig, delte han sin kappe med sit sværd og gav tiggeren den ene halvdel. Den følgende nat så han den opstandne Jesus i sin drøm og Jesus fortalte ham, at det var ham, der var tiggeren.

Morten forlod herefter hæren for at leve og agere som munk. Han forsøgte sig med at konvertere sine landsmænd i Ungarn til kristendommen, men blev fordrevet ud af landet. Dette førte senere Morten til et kloster i Portiers. Her forsatte han et stille og roligt liv og fik et ry som værende en god og hellig mand til sin død i år 397.

Hvorfor fejrer vi Mortensaften?
Historien om mortensaften tager os tilbage til hans hellige skikkelse. Selvom han var kendt for at kunne helbrede de syge og have sit store hjerte, var han ikke meget for opmærksomhed.

Hans gode ry begyndte at sprede sig og befolkningen i Tours ville udpege ham til biskop. Det var Morten dog ikke interesseret i og da byens indbyggere kom for at udpege ham, søgte han tilflugt på en gåsesti.

Efter sigende skulle gæssene ikke have brudt sig om dette uventede besøg og begyndte herefter at skræppe op og fik dermed afsløret Morten, som herefter blev tvunget til embedet som biskop.

Som en hævn sørgede Morten herefter for, at alle husstande mindst én gang om året skulle slagte og spise en gås på den dag, hvor han blev fundet. Det er her, hvor den velkendte menu til mortensaften, blev til.

Men hvorfor spiser mange danskere and på Mortensaften?
Selvom det var gåsen, der fik røbet Mortens gemmested, er det ofte and, der bliver serveret på mortensaften. Mortensaften kom på tryk tilbage i år 1616 i Danmark og gæs var ikke almindelige i Danmark og var derfor meget dyre.
Derfor begyndte man at spise andet fjerkræ for at imødekomme den dyre gås bedst muligt.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HIK Rosendal: Ugens referat fra kampen om oprykning
HIK Rosendal: Ugens referat fra kampen om oprykning
Mariagerfjord og omegn
Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne
Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne
Mariagerfjord og omegn
Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden
Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden
Mariagerfjord og omegn
Hadsund-skole-Orkester søger frivillig
Hadsund-skole-Orkester søger frivillig
Mariagerfjord og omegn
Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge
Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge
Mariagerfjord og omegn
Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang
Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang
Mariagerfjord og omegn
TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023
TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023
Mariagerfjord og omegn
Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere
Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere
Mariagerfjord og omegn
Uligheden inden for stroke skal bekæmpes
Uligheden inden for stroke skal bekæmpes
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev