Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvad sker dog i Lille Vildmose

LÆSERBREV
Fredag 18. oktober 2019 kl. 13:00

Hvad sker dog i Lille Vildmose
§3 med afgravet jord Foto: Privat


En gruppe lodsejere omkring Lille Vildmose er oprørte over den behandling, de har fået af Aalborg Kommune i forbindelse med at kommunen arbejder på at etablere et EU-støttet Life-projekt i Lille Vildmose....
.
Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Projektet betyder, at en stor del af jorden skal gå fra at være betegnet som hhv. landbrugsjord, tør eng og fugtig eng til at blive vanddækket, sump og våd eng.

Lodsejerne protesterer bl.a. fordi de hverken er sikret en rimelig erstatning, vejadgang til deres tilbageværende jorde eller mulighed for at deres dyr kan afgræsse jorden. De har ingen aftale med kommunen om, at kommunen kan trænge ind på deres private ejendom.

Alligevel har kommunen sat arbejdet i gang.
Der er tale om en meget sårbar højmose. Der er tale om §3-arealer. Det vil sige beskyttet natur, der anvendes som vedvarende græsarealer, hvortil der søges EU-tilskud. Der er tale om arealer, hvor lodsejerne har fået garanti for at de fortsat kan afgræsse, så mosens tilstand kan opretholdes.

Alligevel er følgende sket på lodsejernes private ejendom, der altså er sårbar højmose og §3:
• Kommunen har skrabet græs og muldlaget af jorden i 15 cm dybde på et kæmpe område, og dermed total ødelagt en del af den beskyttede mose.
• Kommunen har fjernet jord,
• Kommunen har fyldt grøfter op med træ, jord og hegnspæle,
• Kommunen har kørt over marker på privat ejendom,
• Kommunen har væltet hegn (sat op med EU-tilskud)
• Kommunen har fjernet bevoksning i form af læhegn
• Kommunen har sat et stort nyt elg-hegn op,
• Kommunen har kørt med maskiner på privat vej uden tilladelse og på trods af politipåbud,
• Kommunen har lukket for grøfter og dræn,
• Kommunen udfører arbejdet uden lovhjemmel under stærk politibeskyttelse.
• Kommunen sætter under politibeskyttelse hegn op, der forhindrer lodsejerne adgang til egen jord.

Lodsejerne har protesteret og har ikke givet tilladelse til, at arbejdet foregår på deres jord. De har ikke kunnet få en dialog med Aalborg Kommune.

Ingen har på noget tidspunkt vist en lovhjemmel, der kunne give tilladelse til at der arbejdes på privat ejendom.

Det er et kæmpe problem, at en kommune ikke har respekt for en højmose og naturbeskyttede §3 områder.

Det er et kæmpe problem, at en kommune ikke respekterer den private ejendomsret, hvis Danmark fortsat skal kaldes et retssamfund.

Det er et kæmpeproblem at politiet bruges i en sådan situation.

Det er et kæmpeproblem, at en kommune ikke vil gå i dialog med sine egne borgere.

Situationen eskalerer dag for dag – Kommunen sætter nu hegn om store områder – så de private lodsejere ikke kan komme ind på deres egen ejendom.

Aalborg Kommune – stop nu det arbejde indtil I har en hel aftale med de private lodsejere – I kan enten købe jorden eller give en rimelig erstatning. Lodsejerne bliver ved med at kræve deres ret. Alle skal vide, at de lodsejere ikke står alene.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Øster Hurup og omegn
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev