

Hvad fuck er en bælgfrugt?
Mariagerfjord og omegnTirsdag 25. januar 2022 kl. 09:00

Af Klaus Hansen
Hvad fuck er en bælgfrugt?
Fødevarestyrelsen vil med en række kampagneinitiativer sætte fornyet fokus på De officielle Kostråd. Et af slagnumrene er kampagnesangen: ’Hvad fuck er en bælgfrugt’
Knap halvdelen af danskerne prioriterer at spise klimavenligt til hverdag, Det er dog kun hver 10. forbruger, der dagligt har fokus på at spise mindre kød og vælge bælgfrugter og fisk. Det viser tal fra analyseinstituttet Epinion. En offensiv på de sociale medier, nye Kostråd til Måltider i daginstitutioner, skoler og kantiner og undervisningsmateriale til folkeskoleeleverne skal i løbet af 2022 få flere til at skrue ned for kødet og op for bælgfrugter som kikærter og bønner. Til gavn for både sundhed og klima.
'Hvis danskerne skal spise både sundere og mere klimavenligt, så skal vi have både forbrugere og dem i de professionelle køkkener med om bord. Vi kan nemlig løfte sundheden og sænke klimaaftrykket, hvis flere spiser efter De officielle Kostråd', siger Enhedschef i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen som optakt til offensiven i 2022.
Få måneder efter at De officielle Kostråd blev lanceret, gav 66 procent af forbrugerne udtryk for, at de kendte De officielle Kostråd. Siden dalede kendskabet til 42 procent, viser tal fra Epinion.
'Vi kan se, at vi kan løfte kendskabet til kostrådene, når vi kommunikerer aktivt, og at kendskabet daler, hvis vi ikke følger op. Derfor skal vi ud til både forbrugere og kantiner, køkkener og klasselokaler og minde om De officielle Kostråd, og blandt andet prøve at forklare, hvad en bælgfrugt egentlig er', siger Anne Pøhl Enevoldsen henvisning til kampagnesangen 'Hvad fuck er en bælgfrugt'.
Slagsangen er lavet af fire kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, som en del af et eksamensprojekt, og musikvideoen er netop udgivet af Fødevarestyrelsen. Sangen sætter fokus på kostrådene og både stiller og besvarer spørgsmålet: Hvad fuck er en bælgfrugt?
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
Sandefjord kammerkor fra Norge besøger Als og Mariager d. 18. og 19. juni Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Lokale virksomheder får gratis hjælp til ny bogføringslov Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Bredbåndspulje med nye muligheder i Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Årets sommerkoncert med Mariagerfjord Korskole er tilbage Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Køb eksklusivt stentøj uden at blive klædt af til skindet - JA TAK på Fjordavisen Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Foreningsværksted taget imod med kyshånd Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Kombineret træningsløb og 2. afdeling af Mariager Fjord Orienteringsklub intro og begyndertræning Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Lad os omtale din mærkedag ganske gratis Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Skal der nedsættes en arbejdsgruppe m.h.p. fornyelse af udsmykningen i Byrådssalen Mariagerfjord og omegn |
![]() |