Del på Facebook   Print siden

Hvad er Advent? | Fjerde søndag i advent

Her og Nu
Søndag 20. december 2020 kl. 10:00

Hvad er Advent? | Fjerde søndag i advent
Arkiv billede


Hvad er Advent? | Fjerde søndag i advent
Provst Jørgen Egebjerg Pontoppidan
Af Carina Kondrup

De fire søndage inden jul kaldes advent. Mange familier har traditioner, som knytter sig til adventstiden - æbleskiver, julebag og klippe julepynt, for bare at nævne nogle - og adventskransen med de 4 lys, er blevet en fast del af manges julepynt.

Men hvad er advent?

På Fjordavisen.nu har vi spurgt 4 præster om de vil give deres bud på: Hvad er advent? Denne uges klumme er skrevet af Provst Jørgen Egebjerg Pontoppidan fra Hobro-Mariager Provsti

4. søndag i advent

Ind under jul, hvor er det trist,
snefog og kulde og korte dage;
sindet bøjer sig ned til sidst,
ved ikke, hvor det skal modet tage;
mindre og mindre af dag det lyser,
hjertet i kulde og mishåb gyser,
kommer ej jul?


Sådan skriver nordmanden Jonas Lie i en sang fra omkring 1865.
Snefog har vi ikke meget af, men kulde og korte dage. Vejrmæssigt er adventstiden en mørk og kold, tåget og diset tid. Der er mørkt om morgenen, og der bliver også tidligt mørkt om eftermiddagen. Dagene bliver kortere og kortere, og mishåb kan let gribe vort hjerte, og det gælder jo ikke mindst i år, hvor coronaen i den grad har sat sit præg på hele vort samfund.

Hvor er det så godt at vi har advent med lys og forventning.
Lys i adventskrans, kalenderlys, lys på huse og i træer. Det kan være med til at bære igennem en mørk tid – bære frem mod julen, med budskabet om Jesus, der fødes om verdens lys.

Jeg glæder mig til hver søndag at se endnu et lys tændt i adventskransen herhjemme og til gudstjenesterne i kirken.
Nu er det 4. lys tændt og på torsdag er det jul.

I Peter Fabers sang ”Sikken voldsom trængsel og alarm” hedder det i sidste vers bl.a.:

Drej kun universet helt omkring
vend kun op og ned på alle ting
jorden med, thi den er falsk og hul
rør blot ikke ved min gamle jul


I år røres der måske nok ved julen – i det ydre - men indholdet er jo uforandret.
Julens bærende budskab er jo, at med Jesu fødsel kom lyset til verden.
Jesus er et lys i mørke.
Han er et håb til de håbløse – til dig og mig hvis hjerte måske i mishåb gyser.

”Julenat, da vor Herre blev født, da tændte sig lyset i mørkets skød”, hedder det i Grundtvigs adventssalme og i julen synger vi om rosen, der midt i den kolde vinter skød op af den frosne jord, for som det hedder – ”den lyse for os ville og sprede mørket her”.

Lyset – Guds lys - skinner i mørket, og det skinner også i denne jul.
Så på trods af alt har vi al mulig grund til at glæde os – glæde os over det lys, der skinner i mørket. Det lys der skænker os en glædelig jul.

Jørgen Pontoppidan.














© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Himmerland på skoleskemaet
Himmerland på skoleskemaet
Her og Nu
Fodslaw hjælper dig med at holde dit nytårsforsæt hele året
Fodslaw hjælper dig med at holde dit nytårsforsæt hele året
Her og Nu
Kviklånsaftale redder vigtige sponsorater i dansk idræt
Kviklånsaftale redder vigtige sponsorater i dansk idræt
Her og Nu
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Her og Nu
Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Her og Nu
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Her og Nu
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Her og Nu
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Her og Nu
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Her og Nu
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev