Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hundeførerne klar til at eftersøge anskudte bukke

Danmarkidag
Tirsdag 17. maj 2022 kl. 11:00

Hundeførerne klar til at eftersøge anskudte bukke
Foto: Sundhedsstyrelsen


Af Lone K. Hansen

Hundeførerne klar til at eftersøge anskudte bukke

Bukkejagten gik ind i går den 16. maj og Schweiss-registerets ca. 175 hundeførere, står klar til rykke ud og hjælpe jægerne, hvis de laver en anskydning.

Riflen er indskudt, grejet er tjekket, og der er styr på bukkene og pürsch-stierne. Jægerne er klar til bukkejagten. Men selv for en dygtig og rutineret jæger kan uheldet være ude, og bukken kan springe videre og være svær at finde, på trods af at skuddet har ramt godt.

”Selv de bedste forberedelser er ikke en garanti mod anskydning. Som jæger er det derfor altid klogt at forberede sig mentalt på, at en glad bukkejagt kan ende på den måde,” konstaterer Ulrik Lorenzen, skovrider ved Naturstyrelsen.

”Enhver jæger kommer formentlig på et eller andet tidspunkt i et lang og godt jægerliv til at anskyde et dyr. Men det er ikke noget man skal skamme sig over, hvis man sørger for at få hurtig hjælp af en hundefører fra Schweiss-registeret, som kan finde dyret,” siger han.

Hundeførerne har tavshedspligt
Schweiss-registeret råder over ca. 175 dygtige hundeførere med egen hund. Registeret bliver overordnet administreret af Miljøstyrelsen, mens Naturstyrelsen tager sig af sekretariatsfunktionen og koordineringen af hundeførernes arbejde.

Hundeførerne er alle frivillige, de får ikke løn for eftersøgningsarbejdet, og de bor spredt over hele landet, så der altid vil være én til rådighed der, hvor jagten foregår. Hundeførerne har desuden tavshedspligt.

”Og husk, at din opringning aldrig kommer til ulejlighed, og der er altid hjælp at hente, når du har anskudt et dyr. Schweiss-registrets ekvipager bliver bare bedre, jo mere de bliver brugt. Så ring endelig, og ring hurtigt,” opfordrer Ulrik Lorenzen.

Jægerens huskeliste
-Hav telefonnumre på de lokale hundeførere med
-Hvis du anskyder et dyr: Afmærk anskudsstedet
-Søg ikke selv efter dyret
-Giv hundeføreren alle detaljer om anskydningen
-Husk, at en forbi´er kan dække over et anskudt dyr

Ordforklaring
Ordet schweiss er tysk og betyder egentlig sved. I danske jægersprog bliver ordet brugt om blod fra hjorte-vildt.

Det har givet navn til schweiss-hundene - eller svejshundene - fordi de er trænet i at opspore anskudt eller påkørt hjorte-vildt.

Schweissregisteret er et register over hundeførere, der kan tilkaldes i forbindelse med eftersøgning af såret vildt.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmarkidag
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev