Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hostruphøj indvier ny afdeling med flere tilbud til udsatte børn og unge

Hobro
Onsdag 24. januar 2018 kl. 18:00

Hostruphøj indvier ny afdeling med flere tilbud til udsatte børn og unge
Kitt Palbjørn-Pedersen spiller kort med børnene (Foto: Gert Præst)


Fredag indvier det socialpædagogiske opholdssted Hostruphøj i Hobro en helt ny afdeling med ekstra tilbud til udsatte børn, unge og deres familier/plejefamilier
.
Af Helle Schiønning

Det sker ved en reception på Hostruphøj fra klokken 13 til 16. Den nye afdeling har skabt 10 ekstra arbejdspladser.

Receptionen markerer, at Hostruphøj nu tilbyder en ny aflastningsadeling med 8 værelser, hvor børn fra sårbare familier og plejefamilier kan komme til Hostruphøj i et aflastningstilbud i kortere perioder, når børnene eller deres familie/plejefamilie har behov for det.

Aflastningsafdelingen rummer derudover et nyt familieværelse, hvor forældre i perioder kan bo med deres barn og med støtte fra Hostruphøjs pædagoger blive bedre til at tage hånd om barnet. Endelig tilbyder afdelingen et nyt såkaldt efterværnsværelse til unge, der under pædagogisk tilsyn skal lære at bo for sig selv.

"Glad og stolt"
Ifølge Kitt Palbjørn-Pedersen, forstander på Hostruphøj gennem de seneste tre år, er der meget at fejre til receptionen: "Når jeg ser på den udvikling, Hostruphøj har gennemgået de seneste år, bliver jeg både glad og stolt.
Vi har ikke bare udviklet os til en større institution med stærk faglighed og flere tilbud til børnene og deres familier/plejefamilier. Hostruphøj har i dag samtidig en solid belægning og fremstår som et fleksibelt og omstillingsparat opholdssted, der skaber lige præcis det tilbud, kommunerne efterspørger til det enkelte barn".

Anerkendelse fra LIVSVÆRK
Hostruphøj er en del af Landsforeningen LIVSVÆRK, der arbejder med socialt udsatte børn, unge og familier. LIVSVÆRKS generalsekretær, Ebbe W. Lorenzen, er fuld af anerkendelse over de seneste års resultater på Hostruphøj:

"Det faglige niveau er blevet hævet yderligere, og Hostruphøj er i dag indiskutabelt et uhyre solidt tilbud til udsatte børn og unge. Blandt andet fordi Hostruphøj er gået nye veje i udviklingen af deres tilbud for at sikre, at børnene og deres familier/plejefamilier bliver støttet optimalt. Det er den nye aflastningsafdeling et godt eksempel på, og med den står Hostruphøj enestående stærkt i forhold til at matche kommunernes behov - både fagligt og økonomisk".

Borgmester-kyshånd
Udvidelsen på Hostruphøj og de arbejdspladser, der er skabt i kølvandet på den nye aflastningsafdeling, skaber også glæde i Mariagerfjord Kommunes borgmesterkontor:
"Med Hostruphøjs fremgang og skabelsen af 10 nye arbejdspladser har opholdsstedet virkeligt udviklet sig og vist sit værd, og de nye arbejdspladser tager jeg og Mariagerfjord Kommune imod med kyshånd", siger Mogens Jespersen (V).

Festtaler og Aarhus-revysterne
På Hostruphøj glæder Kitt Palbjørn-Pedersen sig til at se blandt andre samarbejdspartnere, ansatte, tidligere ansatte, naboer samt børn og unge, der er på institutionen og tidligere har været på institutionen til receptionen. Udover festtaler vil der være underholdning, ansigtsmaling og ballonklovn for børnene, rundvisning samt indslag fra en del af Aarhus-revysterne.

Til receptionen er Mariagerfjord Kommune repræsenteret ved Svend Madsen, Venstre, der er formand for Udvalget for Børn og Familie.

Læs også: Hostruphøjs forstander fylder 50 år



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev