

Højere årlig ejerafgift på elbiler kan holde registreringsafgiften i ro
Biler og FritidTorsdag 1. juni 2023 kl. 12:00

Den årlige ejerafgift på elbiler skal hæves og kan så til gengæld finansiere, at afgifter på køb af nye elbiler holdes nede. Foto: De Danske bilimportører |
Biler og Fritid: Palle Sund
I dag betaler alle elbilejere 740 kr. i årlig ejerafgift, uanset hvor energieffektiv bilen er. Til sammenligning betaler ejere af en benzin- eller dieselbil mellem 740 kr. og 18.200 kr. alt efter bilens energieffektivitet. Når fokus er på at køre grønnest muligt, giver det ingen mening, at ejerafgiften på elbiler ikke også differentieres efter bilens energieffektivitet.
”Det er uholdbart, at ejerafgiften er ens for små og store elbiler, hvor der er stor forskel på, hvor mange kilometer der køres pr. kilowatt. Energieffektivitet har stor betydning for, hvor grøn kørslen er, og en elbil er ikke bare en elbil” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Registreringsafgiften på elbiler skal fastfryses indtil 2030
Den nuværende afgiftsmodel lægger op til, at registreringsafgiften på elbiler kommer til at stige betydeligt fra 2026. Det vil sætte en bremseklods i elbilsalget og dermed den grønne omstilling af persontransporten. Det vil vanskeliggøre målet om mindst 775.000 eldrevne biler på vejene i 2030.
En stigning i den årlige ejerafgift vil øge provenuet i statskassen og dermed kunne finansiere, at registreringsafgiften på nye elbiler holdes nede. Og en stigning i den årlige ejerafgift vil ikke medføre samme opbremsning i salget af elbiler, som en stigning i registreringsafgiften.
”Hvis ikke vi får sænket afgiften på elbiler i 2026 vil vi se en opbremsning i salget af elbiler til stor skade for den grønne omstilling. Politikerne bør i god tid give et signal om, at afgiften holdes nede, så forbrugerne fortsat kan få gavn af lave afgifter på grønne elbiler” siger Mads Rørvig.
Kilde: De danske Bilimportører
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Biler og Fritid
![]() Spar op til 30.000 kr. til Toyota Markedsdage Biler og Fritid | ![]() | ![]() Spændende ny Toyota C-HR Biler og Fritid |
![]() | ||
![]() Brintlastbiler skal understøtte Toyotas logistik i Europa Biler og Fritid | ![]() | ![]() Bilimportører roser bandepakke med fokus på svindel med biler Biler og Fritid |
![]() |
![]() Mange nye ladepunkter på Danmarkskortet Biler og Fritid | ![]() | ![]() Luksus-japaner blandt de sikreste biler, advarer bilisten mod at glemme børn i bilen Biler og Fritid | ![]() | ![]() Elbilsalg fordoblet i august. Men har vi nået toppen? Biler og Fritid |
![]() | ||||
![]() Interiør i Audi Q6 e-tron viser ny designfilosofi Biler og Fritid | ![]() | ![]() Toyota nr. 48 og 49 til Byens Taxi Biler og Fritid | ![]() | ![]() Toyota GR Yaris kåret til Årets GTI Biler og Fritid |
![]() |