Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro Yellow Vikings har valgt Patrick Sadolin som formand

Hobro og omegn
Søndag 11. november 2018 kl. 20:55

Hobro Yellow Vikings har valgt Patrick Sadolin som formand
Der var til dagens kamp mod Vendsyssel godt gang i tribunen mod nord, hvor Hobro Yellow Vikings folder til


Hobro Yellow Vikings har valgt Patrick Sadolin som formand
Patrick Sadolin
Hobro Yellow Vikings valgte formand og bestyrelse på en stiftende generalforsamling torsdag aften | Det var en yderst tilfreds nyvalgt formand fjordavisen.nu talte med på DS Arena før og efter dagens kamp mod Vendsyssel...
.
Af Klaus Hansen

Hobro Yellow Vikings har til de seneste 2 udekampe arrangeret supporter-tur og til hjemmekampen mod Vejle viste de gule vikinger fra Hobro de første tegn på en mere synlig og højlydt fanzone på DS Arena.

Den nye formand sang for til dagens kamp
Til dagens hjemmekamp mod Vendsyssel – og kampen om tiltrængte point hos begge mandskaber, var der også gang i fanzonen med røg, sang og trommer. Hobro Yellow Vikings nye formand Patrick Sadolin gav den sammen med de øvrige blå-gule supportere bag målet mod nord fuld gas og skabe en fantastisk stemning på DS Arena.

Fjordavisen.nu talte med Patrick inden kampen om den nye fanklub

- Vi fik i torsdags på en stiftende generalforsamling valgt en bestyrelse, som efterfølgende har konstitueret sig med mig som formand, Jesper Norup som næstformand og May-Britt Svarrer,
Michael Kristensen og Miguel JV som øvrige bestyrelsesmedlemmer, fortæller Patrick og fortsætter;

- Der er lavet nogle udvalg, som skal arbejde med nogle konkrete tiltag. Det er et Tifo-udvalg, hvor tovholder er Miguel. Det er et stemningsudvalget, hvor tovholdere er Michael & Miguel. Det er et Udebaneudvalget, hvor jeg er ansvarlig. Og så er Svend Bystrup og Benjamin Holm Rasmussen.

Efter kampen mødes vi igen med Patrick der med meget hæs-stemme fortæller;

- Hold op en kamp og sikken en start Hobro Yellow Vikings har fået. Mange synger med, klapper og bakker op med positive tilråb til spillerne. Det er så godt og en helt anden fodboldoplevelse der gives på DS Arena end når der er helt stille.

- Vi har haft en del materiale og indmeldelser liggende rundt på de forskellige tribuner og til VIP-arrangementet, hvilket har gjort, at der er tikket mange indmeldelse via mobil-pay ind i dag – og det er rigtig godt. Vi har så mange gode ideer både til ude- og hjemmebanekampe, som kræver lidt økonomi – så vi har brug for alt den opbakning vi kan få.

Ønsker Du at være en del af Yellow Vikings udvalg, så kan I kontakte dem via deres facebookside. Hvis du ønsker at melde dig ind – Kan du ligeledes kontakte Patrick og den øvrige bestyrelse via deres facebookside.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev