Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro IK tabte intenst lokalopgør mod Randers FC

Hobro og omegn
Lørdag 24. november 2018 kl. 19:00

Hobro IK tabte intenst lokalopgør mod Randers FC
Foto: Dannie Rosenkrantz


Hobro IK var bedst i første halvleg, men fik ikke udbytte af overtaget, og det udnyttede Randers FC til at æde sig ind i det intense lokalopgør...
.
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

Jesper Rask reddede et straffespark i anden halvleg, men der var ikke nok til at sikre holdet fra Mariagerfjord point, da det lykkedes gæsterne af score kampens eneste mål et kvarter før slutfløjt.

Efter en weekend med pause i Superligaen blev der igen spillet fodbold på DS Arena lørdag aften, hvor gæsterne var lokalrivalerne Randers FC.

Hobro IK gik aggressivt til værks og satte sig på opgøret lige fra første fløjt. Det skete blandt andet ved at investere alt i duellerne, og særligt Jonas Brix-Damborg leverede et par hårde, men rene tacklinger, som man måtte kunne høre rundt om hele Mariager Fjord.

Allan Kuhns mandskab havde i kampens første 10 minutter succes med at få sendt flere indlæg ind mod tårnhøje Julian Kristoffersen, og efter otte minutter resulterede det også i en stor chance, men den norske bomber headede bolden lige forbi mål.

Første store chance til gæsterne fra Randers kom ved et hjørnespark efter et kvarter. Erik Marxen headede bolden videre til André Rømer, der headede bolden forbi mål.

Herefter fulgte en periode uden de store chancer, men med masser af intensitet i duellerne.

Efter en halv time fik Mikkel Mejlstrup Pedersen en stor chance, da Emmanuel Sabbi spillede ham fri inde midt i feltet, men M.P. fik ikke ordentligt træf på sin afslutning, som endte lige i handskerne på Patrick Carlgren i Randers-målet.

Intensiteten i duellerne fortsatte gennem de første 45 minutter. Det gjorde målchancerne ikke, og derfor stod der 0-0 ved pausefløjtet.


Straffesparksredning var ikke nok til at sikre point
I starten af anden halvleg var en velspillende Mikkel. M.P. tæt på at tage revanche efter første halvlegs afbrænder, da han næsten fik tacklet sig til en friløber. Kasper Enghardt fik dog sparket bolden væk, inden det blev farligt for Randers FC.

Herefter fulgt en periode, hvor gæsterne var mest på bolden, mens de gulklædte ikke skabte det store.

Efter 65 minutters spil fik gæsterne fra Randers også en kæmpe mulighed for at bringe sig foran, da de blev tilkendt et noget tvivlsomt straffespark, efter Yaw Amankwah var i duel med Mikael Boman inde i feltet. Saba Lobjanidze var manden, der skulle sparket fra plettet, og han placerede bolden i sin venstre side. Jesper Rask inde i målet sprang til samme side og reddede flot straffesparksforsøget.

Jesper Rask kunne dog ikke holde bolden ude af netmaskerne ti minutter senere. Her kom gæsterne således i front, da Marvin Egho sparkede bolden ind ved roden af den ene stolpe.

Hobro IK kæmpede og kæmpede, men lykkedes ikke for alvor med at lirke Randers-defensiven op.

Til gengæld havde både Mikael Boman og Andre Rømer muligheden for at udbygge Randers-føringen og lukke kampen i slutminutterne, men begge misbrugte deres chancer, og derfor sluttede kampen 0-1.

Hobro IK spiller igen om otte dage, hvor turen går til Brøndby.

Kampfakta:
Hobro IK 0-1 Randers FC (0-0)

Mål:
Hobro IK 0-1 Randers FC, Marvin Egho (73. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge – Yaw Amankwah – Rasmus Minor – Frans Putros
Martin Mikkelsen – Vito Hammershøy-Mistrati – Jonas Brix-Damborg (C) – Mikkel Mejlstrup Pedersen – Emmanuel Sabbi
Julian Kristoffersen

Udskiftninger:
Ud: Martin Mikkelsen - Ind: Pål Alexander Kirkevold (60. min.)
Ud: Mikkel Mejlstrup Pedersen - Ind: Edgar Babayan (82. min.)
Ud: Julian Kristoffersen - Ind: Sebastian Grønning (85. min.)

Ubenyttede spillere:
Adrian Kappenberger, Nicholas Gotfredsen, Mathies Skjellerup, Djiby Fall.

Advarsler:
Mikkel Kallesøe, Randers FC (38. min.)
Nicolai Poulsen, Randers FC (39. min.)
Rasmus Minor, Hobro IK (39. min.)
Jonas Bager, Randers FC (62. min.)
Yaw Amankwah, Hobro IK (67. min.)

Tilskuertal:
1.649

Dommer:
Morten Krogh

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev