Del på Facebook   Print siden

Hobro IK må nøjes med et point efter sen FCM-udligning

Hobro og omegn
Søndag 18. august 2019 kl. 19:08

Hobro IK må nøjes med et point efter sen FCM-udligning
Foto: Dannie Rosenkrantz


Hobro IK var tæt på at vinde over FC Midtjylland for første gang nogensinde, men midtjyderne fik udlignet til sidst, hvorfor mandskabet fra Mariagerfjord måtte nøjes med det ene point
.
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

Regnen silede ned på MCH Arena i Herning, som dannede rammerne om søndagens kamp mod FC Midtjylland.

Hjemmeholdet kom bedst fra start, da man tilkæmpede sig en hel del standardsituationer langt oppe på Hobro-spillernes banehalvdel. Peter Sørensens tropper forsvarede sig dog dygtigt på dem, og det blev derfor ikke til de helt store chancer til midtjyderne.

En kæmpe chance tilfaldt til gengæld Edgar Babayan efter et kvarters spil. Efter en fremragende aflevering i dybden fra Emmanuel Sabbi fik Edgar Babayan frit løb mod hjemmeholdets mål. Den armenske landsholdspiller forsøgte at dirigere bolden uden om målmand Jesper Hansen og videre ind i målet, men den erfarne målmand reddede forsøget.

Herefter fulgte en kort periode, hvor det pludselig var Hobro-mandskabet, der fik tilkæmpet sig flere standardsituationer oppe på midtjydernes banehalvdel, men det førte heller ikke til det helt store.

Derefter var det igen hjemmeholdet, der havde bolden mest, mens Hobro-spillerne lurede på omstillingsmuligheder. De store chancer udeblev dog for begge mandskaber indtil slutningen af første halvleg.

Inden pausefløjtet fik Oliver Thychosen i to omgange sendt afslutninger afsted efter standardsituationer. Først var det et langt indkast, der gav kantspilleren en mulighed, som blev sparket over mål efter at have snittet en FCM-fod. Kort efter gav et hjørnespark en afslutningsmulighed fra en spids vinkel, men Oliver Thychosen kunne ikke dirigere bolden forbi de mange venner og fjender i området omkring den fjerneste stolpe.

Der blev ikke scoret i de første 45 minutter, hvor FC Midtjylland havde bolden mest, men den klart største chance var den, som Edgar Babayan fik efter et kvarters spil.

Straffesparksscoring sendte Hobro IK på sejrskurs
Kampbilledet fortsatte efter pausen, da hjemmeholdet fortsat havde bolden mest, men de havde også svært ved at spille sig til chancer mod en kompakt Hobro-defensiv.

I den anden ende lurede Hobro-spillerne på omstillingsmuligheder, og allerede kort inde i anden halvleg blev Pål Kirkevold sendt i dybden, men nordmanden blev hurtigt tacklet af FCM-forsvaret. Midtvejs i anden halvleg drev Mathias Haarup bolden frem til kanten af feltet, hvorfra han sendte en afslutning afsted. Bolden endte dog lige i favnen på målmand Jesper Hansen.

Der var generelt ikke mange chancer i kampen, men med et kvarter tilbage af opgøret fik Christian Cappis sendt en fin afslutning afsted fra distancen, hvilket tvang Jesper Hansen til at give et hjørnespark til de gulklædte.

Mod slutningen af kampen fik Peter Sørensens tropper mere og mere kontrol over kampen. Det udmøntede sig blandt andet i et straffespark begået mod Mathias Haarup, da der var spillet 85 minutter. Pål Kirkevold eksekverede sikkert fra straffesparksplettet og sendte sit mandskab på sejrskurs.

Hobro IK var på vej til at slå FC Midtjylland for første gang nogensinde, men sådan skulle det ikke gå. I det 90. minut sendte hjemmeholdet et frispark ind i Hobro-feltet, og her dukkede Erik Sviatchenko op og udlignede til 1-1, da han dirigerede bolden i mål med hovedet.

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed endte det med pointdeling.

Mandskabet fra Mariagerfjord skal i aktion igen på fredag, hvor OB gæster DS Arena.



Kampfakta:
FC Midtjylland 1-1 Hobro IK (0-0)

Mål:
FC Midtjylland 0-1 Hobro IK, Pål Kirkevold (84. min.)
FC Midtjylland 1-1 Hobro IK, Erik Sviatchenko (90. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge – Anel Ahmedhodzic – Rasmus Minor – Mathias Haarup
Emmanuel Sabbi – Mikkel M.P. – Christian Cappis – Oliver Thychosen
Pål Kirkevold – Edgar Babayan

Udskiftninger:
Ud: Oliver Thychosen – Ind: Yosef Samuel (77. min.)
Ud: Emmanuel Sabbi – Ind: Brandon Onkony (87. min.)

Ubenyttede spillere:
Adrian Kappenberger, Nicholas Gotfredsen, Don Deedson Louicius, Hamse Hussein.

Advarsler:
Mikael Anderson, FC Midtjylland (45. min.)
Erik Sviatchenko, FC Midtjylland (84. min.)
Anel Ahmedhodzic, Hobro IK (89. min.)

Tilskuertal:
6.978

Dommer:
Jakob Kehlet




© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Ekstrem vejrsituation lukker golfbanen
Ekstrem vejrsituation lukker golfbanen
Hobro og omegn
61-årig kvinde blev kørt til sygehuset efter ulykke
61-årig kvinde blev kørt til sygehuset efter ulykke
Hobro og omegn
48-årig mand fundet død i morges | Det kan være drab
48-årig mand fundet død i morges | Det kan være drab
Hobro og omegn
Vind billetter til Hobro-Midtjylland
Vind billetter til Hobro-Midtjylland
Hobro og omegn
Hobro svømmere 24 timer i Hjallerup
Hobro svømmere 24 timer i Hjallerup
Hobro og omegn
18-årige Daniel fra Hobro er blandt landets skarpeste matematikhjerner
18-årige Daniel fra Hobro er blandt landets skarpeste matematikhjerner
Hobro og omegn
Læser du fjordavisen.nu på telefonen så se lige her
Læser du fjordavisen.nu på telefonen så se lige her
Hobro og omegn
Mistænkeligt dødsfald i Oue | Byen er afspærret
Mistænkeligt dødsfald i Oue | Byen er afspærret
Hobro og omegn
Tyveri fra personbil og af to trailere
Tyveri fra personbil og af to trailere
Hobro og omegn
Weekendens villa indbrud - Har du set noget
Weekendens villa indbrud - Har du set noget
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev