Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro IK - Kolding IF - Kampreferat

Hobro og omegn
Fredag 9. april 2021 kl. 22:00

Hobro IK - Kolding IF - Kampreferat
Foto: Dannie Rosenkrantz


Af Mikkel Højbo

På en råkold og vindblæst fredag aften på DS Arena, tog Hobro IK imod gæsterne fra Kolding IF.

En modstander, som Hobro IK-mandskabet endnu ikke har formået at slå i denne sæson. Kampens betydning kunne tydeligt mærkes, og det var to tændte mandskaber der bød hinanden op til dans.

Kampens indledning var en jævn omgang, mange dueller mellem de to hold, som begge virkede opsatte fra kampens start.

Første store mulighed kom til hjemmeholdet, efter 11 minutter opfanger Mikkel M.P. en løs bold på gæsternes banehalvdel og han får sendt Mads Hvilsom afsted i dybden, men Sebastian John i Kolding IF-målet får pareret afslutningen.

Som første halvleg skred frem, steg intensiteten og de mange dueller fortsatte. Men det var mandskabet fra Mariagerfjord som var mest nærgående. I det 21. minut sendte Mads Hvilsom et godt indlæg ind foran gæsternes mål, men der var desværre ingen af de gul-klædte-spillere der nåede frem til bolden.

Efter 29 minutters spil var det gæsterne som bankede på, et hjørnespark rammer Hobro IKs Hugo Andersson og der skulle en vågen Adrian Kappenberger til at afværge et truende selvmål.

Med små 10 minutters spil tilbage af første halvleg vidste Hobro IK igen tænder, efter fint småspil mellem Christian Cappis og Mathia Haarup, finder sidstnævnte en fri Pål Alexander Kirkevold i feltet, men nordmandens afslutning blev blokeret.

Første halvleg forblev målløs, og de to mandskaber kunne gå til pause efter 45 intense minutter.

Hobro IK, og især en tændt Pål Alexander Kirkevold, kom godt ud efter pauseteén, nordmanden tilspillede sig først en fin mulighed i gæsternes højre side og kort tid efter forsøgte han sig med et nærgående frispark, men ingen af de to muligheder resulterede i et føringsmål.

Kampens, indtil videre, største mulighed tilfaldt hjemmeholdet og Mads Hvilsom, da han i det 51. min kom fri igennem mod Kolding IF-målet, men gæsternes målmand redede flot.

Kort tid efter diskede Mikkel M.P. op med ”Zidanske” driblinger på kanten af gæsternes felt, efterfulgt af en afslutning som resulterede i et hjørnespark. På det efterfølgende hjørnespark kom vores svenske ven Hugo Andersson højst til vejrs og han kunne flot heade værterne foran 1-0.

Føringen holdt desværre ikke i lang tid, efter 62 minutters spil faldt bolden ned for fødderne af Oliver Drost der fra en fri position i feltet kunne bringe balance i regnskabet.

Efter gæsternes udligning fortsatte kampen på samme intense niveau, hvor spillet og chancerne bølgede frem og tilbage.

Hjørnespark til gæsterne i 88. minut og en Kolding-spiller falder til jorden, dommer Jonas Bøgelund peger på pletten, straffespark til Kolding IF. Denis Fazlagic udnyttede sikkert chancen fra straffesparkspletten og dermed 2-1 til gæsterne.

Dette blev også kampens resultat.

Kampfakta:
Hobro IK 1 – 2 Kolding IF (0-0)

Mål:
Hobro IK 1 – 0 Kolding IF, (Hugo Andersson 55 min.)

Hobro IK 1 – 1 Kolding IF, (Oliver Drost 62 min.)
Hobro IK 1 – 2 Kolding IF, (Denis Fazlagic 88 min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Jesper Bøge – Hugo Andersson – Anton Skipper – Mathias Haarup
Jonas Brix-Damborg (C) – Mikkel M.P.– Christian Cappis

Mads Hvilsom – Pål Kirkevold – Danny Amankwaa

Udskiftninger:

Ud: Danny Amankwaa – Ind: Louicius Don Deedson (74. min.)

Ud: Hugo Andersson – Ind: Simon Jakobsen (77. min.)

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Christian Hørby, Imed Louati, Jacob Tjørnelund, Alexander Baun.

Dommer:

Jonas Bøgelund

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro og omegn
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev