Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro IK forlænger med nyklækket dansk U19-Landsholdsspiller

Hobro og omegn
Torsdag 28. oktober 2021 kl. 20:00

Hobro IK forlænger med nyklækket dansk U19-Landsholdsspiller
Frederik Dietz, der netop er fyldt 18 år, har spillet i Hobro IK siden han var U12-spiller. Foto: Hobro IK


AF Klaus Hansen

Hobro IK forlænger med nyklækket dansk U19-Landsholdsspiller

Hobro IK har forlænget aftalen med forsvarstalentet Frederik Dietz, der netop er udtaget til det danske U19- landshold.

Frederik Dietz, der fik sin debut for Hobro IKs førstehold i sæsonen 2020/2021, har i indeværende sæson spillet 11 kampe, hvoraf flere af dem har været fra start. De flotte præstationer i denne sæson, fra den
talentfulde midtstopper, er ikke gået ubemærket hen, og de har nu udmøntet sig i en kontraktforlængelse samt en udtagelse til det danske U19-landshold. En kontraktforlængelse, der holder Frederik Dietz i Hobro
IK til 2026.

Teknisk chef Lars Justesen er stolt over forlængelsen med en af klubbens egne talenter:

- Jeg er enormt glad og stolt over at vi har forlænget aftalen med Frederik. Frederik har i denne sæson, trods sin unge alder, for alvor vist, hvor talentfuld en forsvarsspiller han er. At han nu også er udtaget til
U19-landsholdet er med til at sætte en tyk streg under, hvor dygtig en forsvarsspiller han er, samt det store potentiale han besidder. Vi alle i Hobro IK glæder os til at følge Frederiks videre udvikling i de kommende
år.

Frederik Dietz, der netop er fyldt 18 år, har spillet i Hobro IK siden han var U12-spiller, og bliver første spiller i klubbens historie af egen avl, der er udtaget til det danske U19-landshold.

Frederik Dietz siger selv om kontraktforlængelsen:
- Det bliver fantastisk at fortsætte her i min barndomsklub og jeg er enormt stolt og glad over at være med på rejsen. Hobro IK er en klub, der har en kæmpe betydning for mig og min familie, så det betyder sindssygt meget for mig, at jeg fortsat skal repræsentere klubben.

Den unge forsvarsspiller glæder sig også til at repræsentere Danmarks U19-landshold:

- Ligesom det er en drengedrøm for mig at repræsentere Hobro IK, er det en lige så stor drengedrøm for mig at repræsentere Danmark. Jeg har kæmpet for dette og at det nu lykkes, er fantastisk. Vi er en rigtig stærk årgang med en masse dygtige spillere, så jeg glæder mig rigtig meget til at møde ind til landsholdssamlingen i november.

Frederik Dietz har i alt spillet 14 førsteholdskampe for Hobro IK.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Kvinde vækket af tyv i haven
Kvinde vækket af tyv i haven
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Kunstetagerne Hobro inviterer til foredrag om landskabskunsten
Kunstetagerne Hobro inviterer til foredrag om landskabskunsten
Hobro og omegn
Find din næste læseoplevelse på Hobro Bibliotek
Find din næste læseoplevelse på Hobro Bibliotek
Hobro og omegn
Knust askebæger startede mindre brand på altan
Knust askebæger startede mindre brand på altan
Hobro og omegn
Nye uddannelses muligheder på hospitalet i Hobro skal trække flere læger til området
Nye uddannelses muligheder på hospitalet i Hobro skal trække flere læger til området
Hobro og omegn
Hobro Efterskole får  udstyr til digitalt løft
Hobro Efterskole får udstyr til digitalt løft
Hobro og omegn
40 års jubilæumskoncert for Hobro Kammerorkester
40 års jubilæumskoncert for Hobro Kammerorkester
Hobro og omegn
Hobro: Gasudslip og evakuering
Hobro: Gasudslip og evakuering
Hobro og omegn
Omvisning i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger
Omvisning i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger
Hobro og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev